Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 42. „Hvor vel er det for mig, o du Sjelenes Ven, naar jeg hviler i din Kjærlighed“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—111—
42. »Hoor vel er det for mig, o du Sjeleneo Men,
naar jeg hviler i din Kjærlighed-«
Den Sang, som begynder saaledes, var en af den gamle, fromme-·
Bagermester Burgers Yndlingssange. Han boede i Niirnbergz den-·
salige Kaune fortæller om ham i sin Levnetsbeskrivelse, og Nedskri-
veren af disse Beretninger har allerede for nævnt ham. Den salige
Burger. havde for forste Gang hort hiin Sang synge i Negensburgz
hvor han arbeidede som Haandværkssvend i nogen Tid; og han var der-
vedbleven saaledes tilmode, som om hiin Sang udtalte den dybeste,
inderligste, saligste Bevægelse og Stemning i hans Sjel. Thi ·i faa
Menneskers Ansigt, i faa Menneskers hele Væsen og Vandel kunde’
man saa umiskjendelig tydelig see, hyor godt et Hjerte har det, der
hviler i Guds Kjærlighed, ja ganske i hans Kjærlighed —- — Vi
nævnte i en Beretning (Nr. 89) det mægtige Indtryk, som et indre
Blik fra den forbarmelsesfulde Herrens Kjærlighed frembragte paa en
i Sandsernes vilde Ruus fortabt Yngling. Men hvor dette kjær-
lighedsfulde Blik falder i et uskyldigt Barns Hjerte, der virker det,
ligesom den gamle Boleys Blik, ikke smerte-opvækkende men kun yn-
digt vederqvægende. Selv den jordiske Sols Lys bliver dog da først
saa brændende og smeltende hedt, naar det falder paa de mørke og
golde Masser af Jorden! ellers vilde det hverken være hedt eller
tilintetgjorende. .
J den gamle Burgers Hjerte, han, som senerehen blev til saa
megen Velsignelse for Mange, faldt ogsaa allerede i hans tidlige,
stille Barndoms Tid Kjærlighedens Blikke ned fra det Øie, der tro-
ligen vaager over alle Sjele. Hverken i Forældrenes Huus eller
i den lille, eensomme Landsby-Skole eller Kirke, hvor Burg er var
fodt, lod der sig dengang fornemme nogen Stemme, der skulde have
henviist og formanet til Bonnen as ganske Hjerte, til den levende Bon
iil Gud. Der fandt vel endnu paa hiin Tid i enhver velordnet
Huusholdning den Sædvane Sted: at forrette lydelig Bon. om Mor-
genen som om Aftenen og ved Bordet, — i Skolerne blev der til-
lige ogsaa fordetmeste, som i Kirken, forelæst, underviist i og lært
Evangeliets Indhold Ord for»Ord, men en Sjel, hvori selve dette
Indhold var blevet til Liv og Gjerning, en Sjel fuld af ganske al-
vorlig, inderlig Længsel efter Guds Frelse og Naade kjendte eller
, fandt Drengen og ogsaa senere hen den fremtrædende Yngling i hele
sin Omgivelse ikke. Gud vilde her vise, hvorledes hans Aand ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
