Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 41. En Tugthuuspræst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- 110· —"
Prædikeuen lod en stakkels Forbryderske sig mælde hos ham. Med
glædefuldt Ansigt traadte hun ind i Kammeret. »Hr. Pastor,« sagde ;
hun, »idag er jeg tilmode, som om Gud. for Christi Skyld havde
tilgivet mig alle mine Synder, og med alle mine Kræfter vil jeg nu
leve for ham, min Frelser-A Møller, som frygtede for, at det skulde
være en pludselig forbiviftende Opbruusning i Følelsen, maaskee en
sværmerisk Vildfarelse, sormanede nu Qvinden til alvorlig Bon, til ’
aandelig Ædruelighed og Vaagen, og lod hende atter gaae hen til sine
Medsangne uden at vise nogen synderlig Deeltagelsei hendes Glæde.
Men denne Times Kraft var for den stakkels Kone en gud-
dommelig og forblivende. Hun blev fra nu af i sit hele Forhold en
Anden, end hun forhen havde været; stille og glad, arbeidsom og
huuslig, lhdig og af Hjertet ydmyg; hendes Vederqvægelse var Om-
gang med Gud i Bønnen og i hans Ord, — hendes Mund flød
over as hans Jhukommelfe, baade tidligt og seent. Hun, som for havde
været trættekjær og stivsindet, var nu eftergivende, tjeustfcerdig og
fuld af Kjærlighed mod Alle. Men Ydmyghed og Kjærlighed kan
Mennesket ikke eftergjore, ikke kunstlet efterabe. Et Hjerte, hvori sand
Ydmyghed og Kjærlighed boer, i dette maa Gud være. Moller over-
beviste sig snart om, at det ei var nogen hurtig opbrusende Følelse,
der snart dunster væk, ingen sværmerisk Vildfarelse, som havde au-
fægiet Konen, men en Guds Kraft, som paanyt opliver og forbedrer
Hjertet, en Kraft, som stedse med faderlig Kjærlighed gaaer den Sjæl
imøde, der erkjender og bekjender, hvad den er, og hvad Gud er, ja
renser den og fornher den efter sit Ligebillede. — Snart kom flere,
og det mange, af disse Forbrydere til den samme Erkjendelse af sig
selv og af Gud. Hvor mangen En, der blev losladt fra dette Tugt-
huus, bekjendte ikke siden baade med Ord og Haandtryk, at han her
i Lænkerne forst ved Chrisium havde fundet Aandens Frihed, Befri-
elsen sfra Syndens Fangenskab!
Maatte man dog, i Sammenligning med dette, Nedskriveren af
disse Linjer meget vel bekjendte Tilfælde, — blot engang ville
prøve, hvad vel paa den anden Side saadanne Tugthuusprædi-
kantere udrette hos deres fangne Selskab, der — paa vor æsthetiske
Moralprædikanteres Viis — stedse kun sige: »J Syge, J ere meget
syge, men J maae mande Eder op og være friske, thi det at være
syg er en daarlig Ting.« Om «hvorledes« man kan blive sund,
vide og sige de Intet. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
