Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Den formeentlige Spion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 114 —-
gen samt ønskede dem Guds Velsignelse, og jeg under alt dette ikke
kunde afholde mig fra Graad, ——— saa tog det ene Ord det andet.
Herren i Huset spurgte mig, hvorfra jeg var, og endnu ellers om
forskjellige Ting, —- lod mig derpaa bringe et Par Støvler, som vare
meget bedre end de, Rytterne havde frataget mig, desuden en Hat
og en grøn Kjole; Penge forærede han mig ogsaa. »J Prag« saa
sagde han endnu til mig,l ,,vil man Vistnok ikke vente Eder, og J bør
- tage Eder ivare, at J ei, saaledes uden Pas og Beviis, vil komme
til at faae mange Ubehageligheder underveis.« Men jeg marscherede
dog i Guds Navn afsted til Prag, thi jeg havde nu engang givet
Underoffieieren min Haand paa, at jeg vilde komme efter. Natten
tilbragte jeg hos en Bonde, med hvem jeg den paafølgende Dag
frit fik reise et lille Stykke Vei. Vel følte jeg mig nu bedre, men
formaaede kun at gaae een eller to Miil, hvorpaa jeg atter hvilede
ud og nød ialmindelighed en styrkende Søvn, hvilket var mig kjært;
thi under min Sygdom havde jeg i-lang Tid ikke kunnet sove ordentlig.
Jeg gav mig Tid, gik en Stund og hvilede mig en Stund, var
ganske fornøiet i min Gud, sang underveis mangen en vakker Sang
og trostede mig med mangt et vakkert Sprog. Folkene i Bohmen »
vare ogsaa tildeels meget velgjørende imod mig, og overalt, hvor jeg
gav mig tilkjende som Haandvrerkssvend, havde jeg fri Beværtning
og havde forøvrigt ingensomhelst Uleilighed, hvorhos jeg troer, at
den skjønne, grønne Kjole, som hiin gode Herre havde fijcenket mig,
tilligemed den Omstændighed, at jeg hverken bar Stok eller Byldt
med mig, begge Dele i Forening tjente mig istedetfor Pas. Jeg kom
undertiden forbi Soldater-, der dog ikke anholdt mig. Men da jeg
kom for Prag og endnu ved Porten betragtede Muurvcerket og de-
skjønne Taarne, spurgte Soldaterne mig efter mit Pas. Jeg erklæ-
rede dem, at jeg intet Pas havde, at jeg var en Fange» der ikke
davde kunnet folge de ovrige Fanger længere, og at jeg af den Aarsag
først nu kom efter. Jeg blev fort til Hovedvagten. Der vilde man
slet Jntet hore om, at jeg var Fange; om den Underoffieier, som
Havde transporteret mig, kunde jeg Jntet faae vide; nogle Herrer
Offreierer eraminerede mig meget strengt og. undersøgte noie, om jeg
· tagen Papirer eller noget andet Mistcenkeligt bar hos mig. De sagde
mig ogsaa, at jeg vel for Spionerings Skyld maatte være kommen
herind? Jeg lo og sagde, at for saadant Noget haabede jeg, at den
kjære Gud vel indtil mit Livs Ende vilde bevare mig. Efterat de
endnu havde udspurgtssikinig om Forskjelligt, gave de mig Tilladelse til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
