Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Den formeentlige Spion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—«l16—
taget mig tilfange; og jeg havde givet det Løfte, at jeg vilde komme
efter til Prag, og Du viljo, at Dine Christne skulde holde sine Løfter.
O kjære Herre Jesus, jeg beraaber mig paa Dig, min Skytsherre.
Tillad Du ikke, at jeg bliver hængt; thi Du veed, at jeg ingen Spion
er. Jeg har ofte bedet Dig, at Du med Legeme og Sjel ganske
maatte tage mig i din Tjeneste. Og Du bonhorer jo Bonnen, der-
for er jeg arme Menneste Din Tjener, hvem Du ei vil tillade uret-
· færdige Folk-at tilføie noget-Ondt. Jeg vil da sidde her i Fæng-
selet under Fortrostning og Tillid til Dig, vil ogsaa gaae hen og for-
hores i Tillid til Dig. Vil Du i nogle Dage bespise mig med Taa-
rebrod,——»— nu saa veed jeg, at jeg mangegange har fortjent dette;
men Du vil ikke derfor beskjæmme mit Ansigt, som kun seer op til
Dig, og naar al Menneskehjcelp ophører, saa er Du min Hjælp og
mit Hjertes kjære Trøst-A Da jeg en Tidlang saaledes havde bedet,
blev jeg ganske glad og trøstet Taarerne, som før hyppig havde
rundet mig ned over Kinderne, standsede, — jeg kunde have begyndt
at synge, saa godt var det for mig, og det thktes mig, at i hele mit
Liv havde aldrig noget Bagværk smagt mig saa godt, som det Brod,
jeg selvsamme Aften spiste i Fængslet. Om Morgenen blev jeg for-
fhort. Jeg skulde og maatte have været Spion, men desuagtet var
jeg dog ingen, og da jeg glad og trostig svarede paa alle Spørgs-
maal, (thi det var hele Tiden saaledes for mig, som om min Skyte-
herre stod ved Siden af mig, saaat de ikke turde krumme et Haar
paa mig), saa sagde en gammel Offieier, der forekom mig at være
den fornemste, at han for sin Deel holdt mig for uskyldig og troede,
man uden Betænkning kunde lade mig løs. Herpaa blev jeg da fri-
givenz men Herrerne sagde mig, at, hvis jeg fnu atter understod mig
til at vige af fra den rette Vei, eller hvis jeg opholdt mig længere
i Landet end fornødent, da indeftode de mig ikke mere for Noget,
men jeg vilde da uden videre Spørgsmaal strax blive behandlet som
Spion og hængt. O, hvor bankede mit Hjerte fuldt af Glæde og
Taknemmelighed mod Gud, da jeg nu igjen var derude ved Porten
og atter hørte Fuglene synge. Jeg vovede ikke engang at see bag
mig efter den skjønne By, men løb Alt, hvad jeg formaaede, videre
frem paa Landeveien. Enhver, der nu kom mig imøde, udspurgte
jeg efter Veien og efter de Distrikten som stode optegnede paa mit
Papiirz jeg vilde for makige Penge ikke igjen vove at sætte mig paa
en Vogn. Og da jeg var over Grændsen næsten en heel Dag, før-
end den i Pasfet foresatte Tid var udloben, faldt jeg endnu en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
