Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Den formeentlige Spion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
———l17——
. gang paa mine Knæ og takkede min kjære Skytsberre, der fra Barn-
dommen af saa godt har fort og ledet mig, der ogsaa har fort
mig til Fængselet i Bohmen og atter igjen udfriet mig heraf. See,
saaledes er jeg i min Ungdom bleven holdt for en Spion, fordi Folk
ikke kunde finde sig i, at jeg frivillig gik i Fangenskab, medens jeg
let havde kunnet undkomme. —- Naar et- eller andetsteds Folk, som
slet ikke-— forstode sig paa saadanne Sager, kom paa et Skib, som fa-
rer bort fra sin feedrelandske Kyst til et fjerntliggende Land, og fra dette
Skib Øiet slet intet Mere bliver vaer, saa maatte den Styrmand, der
styrer Skibet, mangengang forekomme dem besynderlig og dumdristig.
Thi han forer dem af den sikkre Havn ud i det vide, blaae Hav. Fi-
slerbaadene ligge rundt omkring, og Folkene tænke paa en god Fangstz
omkring Skibet svømme nok af Fiske, som han let kunde faae fat i;
dog han standser ikke, men farer stedse videre frem. Han kommer
forbi skjønne Øer og Lande, hvor der vorer Træer, rige paa Frug-
ter; men han farer-forbi det, der synbart ligger for ham, stedse med
Haabet om at naae hen til et Land, som intet Øie skuer. Paa samme
Maade forholder det sig med den Christne, der igjennem Tingenes
synlige Væsen tragter efter et Maal, som kun Troen kjender, og paa
hvilket det faste, prophetiske Ord henviser, men som intet Menneskeoie
seer. Naar han nu saaledes gaaer sin Vei fremad midtigjennem Ver-
dens Tummel og Forfængelighed og Folk ikke veed, hvorefter og hvor-
hen han gaaer, da synes han jo vel undertiden i Verdens Øine at
være en Nar eller endog en Skjælm, der vandrer paa forvendte og
forbudne Veie. Du kjære Herre, Du er for vor Skyld, Du er og-
saa for min Skyld her i Verden bleven holdt for en Nar, ja for en
Forbryder. O giv mig dog Taalmodighed og godt Mod, naar ogsaa
jeg paa min Vandring maa lide og erfare noget Saadant. Staae
Du mig bi og vær mig under alle Storme en fast Borg. Og hjælp
Du mig, saa at jeg dog stedse kan forblive trostig og glad, thi Du
er og forbliver jo hos mig. Foer Du selv alle mine Sorger vel til
Ende og antag mig omsider til Ære Nu velan, seer—jeg hen til
mig selv, til al min Elendighed og til de Farer, der true min Sjel,
saa bliver jeg meget angstfuldz men seer jeg op til Dig, saa bliver
jeg meget trøstet Foncw Du mig ikke, o min Gud; bi ikke længe «
med at hjælpe mig«. —
Som AUbang til denne Fortælling anføre vi endnu her af den.
salige Burgers senere Levnetshistorie, at den kjære Mand endnu i sn
. høie Alderdom havde den Skjæbne at blive satiFaengsel Da nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
