- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Meddelelser fra Riget /
118

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 43. Den formeentlige Spion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

——118—

i Aaret 1817 den bekjendte Dyrtid med en ganske ualmindelig Tyngde
udøvede sit Tryk over Sydtydstland, saa havde Burger, der ved denne
Anledning førte Ordet som en as de Ældste og som Oldermandi sit
Haandvcerkslaug, ved sin Frimodighed og sine Ord-3 Djærvhedi høi
Grad fornærmet en Embedsmand, som uagtet alhans KlogskabiFor-
retningsforelsen dog gjorde sig skyldig i megen Haardhed. Til Burgers
Bagerbod var paa denne Tid et ganske umaadeligt Tillob af Kjøbere;
thi det var bekjendt, at man her bestandig solgte et fortrinlig godt
tilberedt, vel udbagt og fuldvægtigt Brod, og mange Bagere havde ganske
ophørt med at bage, fordi dette tilsidst var forbundet med Tab. Dog
ved et saadant, under hans store Forretninger ikke ubetydeligt Tab, lod
Burg er sig ikke bringe bort fra sin sædvanlige Skik; han sagde ligesom
forhen til sine Svende, at det var hans Huses Sædvane hellere at gjøre
Brødet noget større og vægtigere,« end Øvrighedens Forordning havde
besalet. (Formedelst sin høie Alder og sine Sundhedsomstændigheder
kunde han ikke længere tage Deel i det natlige Arbeide med Bagningen,

men besørgede blot de forskjellige Kornindkjøb). Dog hvad var der vel, —

som ei lod sig finde ud, naar man kun gaaer ud paa at lede efter det!
Jblandt mange hundrede af mere end fuldvaegtige Brød og Smaabrod,
som vare komne fra Burgers Butik, var der virkelig bleven fundet et
eller andet eller nogle faa, som vare et halvt eller et heelt Lod for lette.
Den gamle, ærværdige Borgermand blev nu paa Befaling af den
ovennaevnte Embedsmand cdenne var forresten ingen født Niirnberger
og kjendte sandsynligviis kun ganske lidt til Burger) ført hen i Taarnet
og arresteret som Bedrager. Den salige Professor Kanne, der nøie
havde udforsket Sagens hele Sammenhæng,· gik strax personlig hen
til Embedsmanden og tiltalte ham paa sin sædvanlige Maade, ind-
trængende og kraftigt. Den Gamle blev snart løsladt. Kanne tilli-
gemed nogle andre agtede Mænd hentede ham ud as Feengselet. Ol-
dingen græd af Kjærlighed, da han saa sine Venner. — »J ville føre
Eder selv i Skjændsel, ved at vise Eder saaledes sammen med en
gammel, offentlig beskjæmmet Mandl« —- Den salige Kanne lo blot
og sagde: »Om man ikke ogsaa mangen en Gang frivillig, ja maaskee
ligetil Fodanklerne hengav sig i en saadan Skjændsel, saa vilde dog
Andre lige indtil Halsen bringe En ind i den. Saalænge som vi for-
øvrigt forblive paa den rette Vei, har den Skjændsel," som »Folk«
paafore os, ligesaa lidet at betyde som Lænkehundens Gjoen, medens
man ganske rolig gaaer forbi en Bondegaard. Lad Enhver, der gider

skamme sig for Verden, skamme sig for saadan uforskyldt Skam; vi
v r.

—se

ak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free