Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 44. Adstanterne eller Skoleholdermedhjælperne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 121 —
hele mit Liv ikke mere gjøre det;« og saadan vedblev han at bonfalde·.
Jeg foreholdt ham nu, hvilken slem Fristelse han havde været udsat
for, og lod ham gaae fra mig med den Forsikkring, at jeg for længe
siden havde tilgivet ham. Men uden at lade sig trøste gikhan bort.
——— Da jeg om Eftermiddagen havde endt min Underviisning i de
andre Klasser, og om Aftenen var alene i min lille Stue, bankede
det paa min Dør. Drengen traadte ind med rodgrædte Øine; ,,det
var ikke muligt« sagde han hulkende, ,,at jeg kunde tilgive ham, thi
han havde jo opfort sig imod mig som en Djævel og havde derfor
slet ingen Ro. Jeg skulde dog endnu engang sige ham, at jeg tilgav
ham; han vilde vist aldrig fornærme mig mere — ikke engang med
en Mine.« — Ligesom i Middagstiden, saaledes bevidnede jeg ham
ogsaa nu paanyt, at han kunde være ganske forsikkret om min Tilgi-
velse; men han skulde ogsaa bede Frelseren om hans Tilgivelse, thi
Ham havde han meest fornærmet, og hvis det gjorde ham ondt, vilde
han ogsaa erholde Tilgivelse af Ham. Drengen bortfjernede sig atter
grædende. ——— — —— Den anden Morgen var jeg neppe staaet op,
da kom min lille Fornærmer allerede igjen, saa ømt grædende, at
jeg ganske maatte fornndre mig. Han fortalte, at han ikke havde
kunnet sove, Gaarsdagen brændte ham paa Sjelen, og han bad mig
endnu engang saf ganske Hjerte ikke at unddrage ham min forrige
Kjærlighed Han kunde ei begribe, hvorledes han igaar var kommen
til et saa skjændigt Forsæt; men han kundeforsikkre mig, at han ifølge
sin Beslutning ikke ved nogen Straf vilde have ladet sig afholde fra
sin Stivsindighed. Min Kjærlighed og Sagtmodighed havde dogi
den Grad rystet ham, at han ei havde kunnet modstaae dem, jeg
skulde dog blot sige ham, hvorledes det havde været muligt med en-
saadan Taalmodighed at taale saa stor Frækhed Derpaa svarede
jeg ham: Kjære Barn, det kan jeg ikke just saa lige sige dig, men
jeg skal udtrykke det i Korthed: jeg har fundet Naade hos Herren,
derfor har jeg ogsaa kunnet give dig Naade «
Saaledes fortalte den gamle Jeremias Flatt og tilføiede
endnu-til sin Fortælling: Drengen havde fra hiin Tid af været hans
bedste Discipel og levede endnu i Stuttgart som en retskaffen Borger.
— — Dette og meget Andet udrettede vor Provisor ved Waisenhuset
i sin Sal, fuld af Børn, og senerehen som Privatlcerer i sin talrig
· besøgte Skole, fordi han ikke behøvede at være alene om at holde
Skolen, men stedse havde sine tre Medhjælpere: Tro, Bøn og Taal-
modighed, ved sin Side. .
. M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
