Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 45. Deres Engle i Himmelen see altid min Faders Ansigt i Himmelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O- t
· · —124——
an: at leve retskaffent for Gud og at tjene Ham efter Hans velbeha-
gelige Villie, saa begynder Barnet at synge: ,,Den, som vil gaae
efter mig og stedse see op til mig, han gjøre rigtige
Skridt, og om han end gled, saa farer han dog ikke vild,
jeg er jo hans Lys,« —- og tier derefter stille. Moderen forun-
dres over, at Barnet kjender hendes Tanker, og hun bliver saaledes «
tilmode, som om Gud igjennem hendes Batns Mund havde svaret :
paa hendes Bekymringer. —- En anden Gang var Moderen bleven
opfordret til at møde paa Raadhuset for en Forsamling af geistlige
og verdslige Herrer og var der bleven meget ængstelig tilmode. Da
hun atter om Aftenen var kommen hjem, begynder den Lille, udenat
Nogen har fortalt Noget om Sagen, at synge: »Arme Zion, Gud
er din Lon. Bliv du ham kuns tro; vær taalmodig, lev
uskyldig for Verden og tal frit.« Herpaa siger hans Moder
sorat forsøge ham: ,,Lille Casper, hvad skal vi da tale frit?« Drengen
svarer: ,,Ordet.« Moderen siger: »Hvad for et Ord da?« Han
svarer: ,,Christus er Ordet.« Moderen siger: »Da vilde vi smukt
komme d«eran; da vilde de sætte os iBanz hvorledes skulle vi da
kunne gjøre det?« — Barnet besinder sig og svarer derpaa: »Befal
Herren dine Veie, og haab paa Ham, han vil vel gjøre
det.« —- Paa en isandhed rørende Maade viste sig hos dette Barn
Kjærligheden til saadanne Mennesker, som ret as Hjertet elskede Chri-
stus, og der syntes i denne Henseende at være forlenet ham en Gave
til at skjelne imellem Aanderne, saa at han stedse meest følte sig hen-
dragen til dern, der vare de oprigtigste. Naar da saadanne Sjele
vare forsamlede i det lille Kammer, ved Faderens Sygeseng, da lyste
« Barnets Øine af en saa salig Glæde »at det var som en Engel at
see til.« Jblandt Andet kom ogsaa en Skomagersvend, Johannes,
ved saadanne Andledninger i det Hufelandske Huus, — et Men-
neske af inderlig dyb Fromhed og meget stille Væsen. Paa ham
havde den Lille ganske i Besynderlighed sine Øine henvendte fulde af
Kjærlighed, og Johannes igjen sine paa Barnet uden alligevel at
. sige et Ord til det. Engang da Johannes var gaaen hjem igjen,
sagde Barnet: »Jkke sandt, Fader, Johannes er min Broder, og
J ogsaa er min Broder ?« Hiin unge Skomager døde kort efter; —
da gav det saakaldte geistlige Polities Had imod den formeentlige
Gudsforagter sig tilkjende endog efter hans Død. Man lod nemlig
Liget længe henstaae ubegravet, derpaa blev Ligkisten af Fattigfog-
derne bundet fast til tre Stænger og nedgravet paa et afsondret
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
