Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 45. Deres Engle i Himmelen see altid min Faders Ansigt i Himmelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 —
Sted udenfor Byen, hvor man pleiede at begrave Vagabonderne.
Ingen turde ved denne Andledning ledsage Liget; blot Ynglingens
fromme Mester gik et langt Stykke bagefter Kisten. — — Imidlertid
vedblev den Lille ogsaa i denne Tid at være en Trøstens— Engel for
sine dybtbedrovede Forældre og deres Venner. Han havde netop
atter en Gang været meget syg og i flere Dage slet Jntet spiist, da
der kom en Ven forat besøge hans Fader, der i flere Aar havde
lagt syg. Jmedens begge disse tale sammen, reiser Barnet, som
man før skulde have troet maatte doe, sig op fra sit Leie og begyn-
der at synge med saa klar, stærk Stemme, at hans Moder, der netop
stod ved Arnen, kommer ind i Kammeret forat see, hvem der da
sang saa høit. Det lille Barns Sang lød saaledes: »Guds Børn
saae vel traurigen og med Taarer; men tilsidst bringer Aaret dem
det, hvorefter de længes Thi Høstetiden kommer engang, da de
hinde deres Neg, da gaaer al deres Sorg og Lidelse over til lutter
Glæde og Latter. Ei! saa fat da,« o Christenhjerte, alle dine Smer-
ter og kast dem freidigen bag din Rygl Lad Trøstens Kjerter op-
varme dig meer og meer. Giv din Guds store Navn Priis og
Ære; hjælpe vil han, Amen.« — Efterat han havde sunget disse
Ord, tilføiede han endnu: »Han kan hjælpe, han vil hjælpe,
» han maa hjælpe,« taug derefter stille og lagde sig ned igjen.
En anden Gang, da han atter var meget syg, eg nogle Venner havde
besøgt hans Forældre, synger den Lille: »Hallelujah, Glorial Op!
Herrens Dag er nær; vaager, holder Eder beredtez snart kommer .
Vederqvægelsens Tid.« Overhovedet var det ofte, som om de salige
Evigheds Kræfter og Magter spillede med dette døende Barns skrø-
belige, svage Legeme, hævede det stakkels affaldende Lov i Veiret og
efter deres Velbehag satte samme i Bevægelse Saadanne Kræfter,
der rorte sig i Bonnen og i Lovpriisningen af ham, som denne unge
Sjel af al sin Styrke elskede, udgjode sig ganske særdeles ofte i dette
Barns Yndlingssange: »Op, ja op til din Glæde, min Sjel,
Hjerte og Sind,« eller den: »O du Jesu, fuld af Sødhed,«
og den: »Triums, Triumf, Seierfyrsten kommer·idag med
Heeder ud af Slaget,« hvilken sidstncevnte Sang Barnet sang
med endnu langt større Interesse, efterat Moderen paa hans Spørgs-
maal havde forklaret for ham de Ord: »Det stille Lam tier nu
ikke mere, men viser sig modig som en Love-« — Men om
ogsaa Munden taug stille, kunde man dog af Gebærderne og af
hans hele Maade at tee sig paa, ja endog af de Lege, hvortil de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
