Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 45. Deres Engle i Himmelen see altid min Faders Ansigt i Himmelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——126—
smaa Hænder undertiden hengave sig, tydelig mærke, at hans Hjerte
uafladelig var beskjæftiget med Tanken paa Gud og guddommelige
Ting. Den Lille længedes aldrig efter de andre Vorns hoirostede
· Selskabslege, men ønskede hellere Eensomhed og Stilhed; satte man
ham ud paa Gaarden i fri Luft, faa grov han smaa Aabningeri
Jorden, og naar man spurgte ham, hvad det skulde betyde, svarede
han: Jeg begraver den gamle Adam. Eller naar han legede i Kam-
meret paa sin lille Seng, klippede han med en liden Sar Figurer
af et Alter eller af Lysestager og andre til Altertjenesten horende
Ting. Og naar han en Tidlang havde leget paa denne Maade,
pleiede han gjerne med en Slags Angest, ligesom for en unyttig
Adspredelse, at give bort Legetoiet og forlangte at- faae en Bog.
Drengen døde neppe 5 Aar gammel. J hele dette Barns For-
hold, skal efter deres Vidnesbyrd, som daglig kunde iagttage det, .
aldrig noget barnagtigthesen have givet sig tilkjende; der skal aldrig
et letsindigt Ord være udgaaet af dets Mund, men det talte overho-
vedet kun til Nodtorft, og hvad det talte, tjente dem, som horte det,
til Opbyggelse eller Paamindelse. Thi hvilket voxent Menneske skulde
ikkei denne Umyndiges Taalmodighed og Selvfornægtelse have kun-
net sinde et Mønster, for hvilket selv en gammel Christen fordetmeste
staaer saa langt tilbage! — En liden Krumme Ost til en Vid tørt
Brod, der paa denne Maade syntes at blive ham mere smageligt,
var — efter lang Faste — oftere den eneste Spise, som den Lille
forlangte. Hans Moder nægtede ham engang af Frygt for at for-
værre Sygdommen denne lille Vederqvægelsez da smilede den Lille,
men græd tillige saa sagte under Smilet. ,,Ei,« sagde Moderen,
»vil maaskee den gamle Adam blive Herre i dig?« — Svar: »J·eg
vilde snarligen sønderbryde hans Been og ikke lade ham kommme til
Magt.« —- Barnet sukker og tier saa en liden Stund stille. Derpaa
siger det: »Ai, Moder, han er borte igjen; naar han blot ikke maatte
komme tildage.« k- Naar undertiden Smerterne, som allerede ovenfor
nævnt, vare saa heftige og vedholdende, at de syntes at sonderrive
det spaede Legeme og i samfulde 9 Dage borttoge al Ro- og al
Madlyst, horte man dog aldrig fra Drengens Læber et Klagens Ord,
endnu mindre et Utaalmodighedens, men ene og alene Sukke, og, naar
man f. Er. trængte ind paa ham og vilde nøde ham til at spise,
hørte man kun nu og da et Ord af Alvor og frem Fatning.
Men Gud ilede til Fuldendelsens Maal med denne i Lidelser
tidlig prøvede og styrkede Aand. J sit 5te Aar (-1697) angrebes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
