Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 47. Johan Frederik Oberlins Giftermaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«— 130 —
tydske Menighed. Nu pleiede han stedse under megen Beden at uds-
arbeide sine Prædikener, under Beden at vælge sig en Tert, saa at
gjøre Udkast til Prædikenen, saa at skrive den heelt. ud og derefter
indpræge sig dens Indhold, —- ogsaa pleiede han altid paa et lille
Blad Papiir at opskrive Hovedpunkterne af- Indholdet og at tage
dette med sig paa Prædikestolen Denne Omhyggelighed havde hans
Venner og Menighedslemmer at takke for, at de endnu engang kunde
gjennemlæse hans Prædikener —— ogsaa skrevne —, afskrive dem for
sig selv, forelæse dem ved Sygesenge og efterlade dem til deres Børn.
Ogsaa dennegang cdet var allerede Fredag) søgte Papa sig. en Tert
til sin Prædiken. Han leder efter i Evangelierne, men han finder
ingen; istedetfor den søgte Tert er det ham meget mere, som om der
stedse blev sagt ham i hans Indre de Ord: ;,Tag Jomfru Witter«.
Han søger efter i Epistlerne, men stedse og altid bliver det med de
Ord: ,,Tag Jomfru Witter«. Han. sætter sig paa Hesten og rider ·
ud for at blive disse Tanker qvit, han vil ogsaa da stedse tænke
efter over Texten. Men der falder ham ingen ind, men hele Tiden-
, istedetfor Texten de fatale Ord: ,,Tag Jomfru Witter«. Han vender
hjem igjen, fører Hesten ind i Stalden og lober og klattrer nu til-
fods, paakryds og paatvers, igjennem Bjergstroget, hans Fødder ere
tilsidst ganske trætte, men Stemmen i hans Jndre bliver ikke træt af
at gjentage for ham sit evige: ,,Tag«. Saaledes hengaaer Freda-
gen og den største Deel af Lvrdagenz men Tanken i hans Indre
gaaer ikke bort. Endelig kaster han sig paa sine Knæ for paa sin
sædvanlige kraftige, indtrængende Maade at bede Gud: at han dog-
maatte tage denne taabelige, utaalelige og. afskyelige Tanke bort fra.
hans Hjerte. Men for hver Gang, han vil udtale disse Ord, er det
ham, som om hanheri blev forhindret. «Flere Gange falder han
saaledes paa Knæ paa sin eensomme lille Plads bag Ovnen og vil-
bortbede den qvælende Tanke; endelig falder det ham ind: skulde vel
denne Tanke endog være fra Gud selv? Da- beder han: ,,Min kjære
Frelser, skulde det være din Villie, saa giv mig Underdanighedl«
Derpaa bliver han mere rolig og finder nu ogsaa en Tert til sin
Prædiken. Men hiin Tanke i hans Indre, der slet ikke vil aflade,
er ham endnu stedse saa qvælende og forstyrrende, at ogsaa Sønda-
gen kommer, uden at han endnu ret har indstuderet sin Prædiken. .
Da beder han paanyt og med storre Alvor: ,,Min Herre, dersom
denne Tanke kommer fra Dig, saa giv mig dog den rette Underka-
stelse under din Villie-C Nu bliver han fuldkommen rolig og kan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
