Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 47. Johan Frederik Oberlins Giftermaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—131—
ordentlig indstudere sin Prædiken. Han stiger derpaa til Hest, lader
ogsaa sin Søster bringe en Heft, og en anden til Jfr. Witter, og
saaledes drage de i Selskab afsted til Schoneberg Underveis bad
han videre: »chere Herre, Du har hørt min Bøn og givet mig
Fred ; Du har givet mig Kraft til Underkastelse, giv mig nu ogsaa,·
at jeg med Glæde kan underkaste mig-A Neppe har han i sit Hjerte
bonfaldt saaledes-, førend han følte sig gjennemtrængt af en usædvanlig
Glæde og Tilfredshed; han giver sin Hest Sporerne og siger halv-
hoit cpaa Soldatermaneer): »Nu i Guds Navn til Galgen«. De
komme frem til Schoneberg. Der sinder han en Bekjendt af sig fra
Barr, der ønsker at bringe sin lille Datter til Pastoren for at mod-
tage hans Underviisning. Denne Mand spørger ham, hvem da begge
hans Ledsagerinder vare? Oberlin svarer: ,,Den ene er min Søster,
den anden erJomfru Witter, som er noget Beslægtet af mig, og hvem
veed endnu hvad mere«. — ,,Saa skal det netop være«, siger den
Anden, »nu betroer jeg Dem endnu hellere min Datter«.—Jomfru
Witter rødmet ved Oberlins Tale-— Efterat Gudstjenesten er til-
ende, lader Præsten—begge Fruentimmerne være tilbage hos deres Led-
sager, og rider alene hjem før de Andre. Herhjemme vedbliver han
fremdeles at bede: »Min Herrel Jndtil denne Stund har Du nu
bragt mig Hjælp; jeg har bedet Dig om Lydighed, og denne har
jeg faaet. Om glad Lydighed har jeg ogsaa bortfaldt Dig, og den
er bleven mig tildeel. Skjænk mig nu endda et andet Tegn paa,
at Du har Velbehag i min forehavende Gjerning; giv Du, at denne
Jomfru, der har afslaaet saa fordeelagtige Ægteskabstilbud som det
fra den unge Læge og det fra min anden Broder (en rig og duelig
Kunstner i Strasburg)·, og som desuden uforheholdent har erklæret,
at hun aldrig vil gifte sig med en Præst, denne Jomfru, som er ble-
ven opdragen i hele den store Verdens Vellevnet og Behageligheder, —
giv Du mig, min Herre, at hun —— strax og uden længe at opholde
mig——’ maa sige Ja paa mit Tilbud, dersom dette ellers er efter din
hellige Villie.« Begge de unge Damer ere imidlertid ogsaa ankomne.
Præsten fører dem ud i Haven, hvor der under Skyggen as et Has-
selnoddetræ var anbragt et Bord med Bænke om, i Form af en Heste-
slo. Han tager Plads ved den ene Ende, begge Damerne ved den
anden. Derpaa siger han: ,,Jsr. Witter, flere Gange har jeg jaget
dem en Rødme i Kinderne. Saaledes engang i Kirken, da jeg talte
om Prydelse i Klæder chun klædte sig nemlig dengang meget efter
den-franske Mode), ligeledes ogsaa nu idag i Schoneberg Men
9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
