Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 48. „De Døve høre“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 133 —
48. De sløve hure.«·
Lydelig og mægtig afgave alle de Undergjerninger, som ledsa-
gede hans hellige Lære, Vidnesbyrd for Vor Herres Gudskraft: de
Blinde saa, de Lamme gik, de Spedalske bleve rensede, de Døve hørte,
de Døde stode op, og fremfor Alt, (hvad han, Herren selv, nævner
tilsidst, eftersom dette jo er det Høieste), Evangeliet prædikedes for
de Fattige. Hvad der i hiin Tid, da Herren legemlig og synlig
vandrede paa Jorden, og da hans hellige Vidner levede, som med
deres Øine havde seet ham og med deres Hænder berort ham,——
ogsaa var en udvortes synbar Undervirken, dette Samme er nu, da
han tager Bolig indvortes hos sine Egne i den samme Gudskrast
som dengang, blevet til en indre Undervirken, der fordetmeste er skjult
for Menneskets Sandser. Thi virkelig er det et guddommeligt Un-
der, naar de aandelig Blinde ved Evangeliets Prædiken pludselig
faa Synet opladt, naar de aandelig Døde staae op. Et saadant
Under af den store Gudsnaade, der tildrog sig med et stakkels Barn,
ville vi her betragte. Jacob Janneway beretter Fortællingen i
sin Exempelbog for Børn. " "
En srom Præst ved Menigheden i Nowington-Butts i Lon-
don staaer i Nærheden as sin Dør, da kommer en Tiggerdreng, hos
hvilken den indre Raahed og Ryggesloshed srygtelig skimter igjen-
nem det udvortes Smuds og den legemlige Elendighed. Præsten
føler sig i sit Hjerte pludselig bevæget til at tage sig as dette
stakkels Barn og ganske at beholde det hos sig. En Beslutning,
der havde maattet forskrække ethvert af hans egne Børn, som fik den
græsselig tilredte Gadedreng at see, og ogsaa i den første Stund
maatte have sat ham selv i Forskrækkelse, hvis ikke Han, der først
lagde Beslutningen ind i hans Hjerte, selv ogsaa havde styrket ham
ved dens Udførelse. Thi ikke uden Ækkelhed kunde man see dette »
gruelig tilredte, skidne Barn, og naar det under al sin Tale ud-
brod i de frygteligste Eder, Forbandelser og afskyelige Ord fra La-
stens Skole, kunde man heller ikke høre paa dette uden Væmmelse
og Forfærdelse. Den gode Pastor havde i sit Huus optaget et Væ-
sen, som var stemmereiend det slemmeste og vildeste Dyr, og — efter
Alt, hvad man kunde see — endnu vanskeligere at tæmme end ethvert
saadant Kreatur. Thi alle Formaningens, Tugtens og Straffens
Ord, al Bøn syntes spildte paa dette lille, endnu ikke 9 Aar gamle
Uhyre; den hele Dag igjennem, saavidt han blot har Evne og Fær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
