Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 48. „De Døve høre“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—134——
dighed hertil, udover han slette Streger, eller studerer ud nye, —
ethvert Ord fra ham krænker Anstand og Følelse, for enhver chri-
stelig Paamindelse er han som fuldkommen dov og uimodtagelig-
i al christelig Erkjendelse er han uvidende som en Hedning. — —
Præsten beder stedse alvorligere og mere indtrængende, først om
Naade, Taalmodighed og Viisdom for sig selv, da dette Barns
Sjel nu er lagt paa hans Sjel, derpaa om Naade og Forbarmelse
for det arme Barn. Og hans Bøn er ikke forgjæves Allerede
nogle Ugee efter bemærkes med Eet en iøinefaldende Omvendelse
og Forandring hos Drengen. Han bliver ..stille, indesluttet i sig
selv, l·yd«ig, ydmyg, tjenstfcerdig, endogsaa da, naar det angaaer
en Tjeneste, som man ikke har forlangt, og som intet Menneske seer.
Han beder ofte i den skjulte Krog, hvor alene hans Pleiefaders om-
hyggeligt ledsagende Øie opspeider ham; under tusinde varme Taarer
bønfalder han. Det vilde Hjerte er brudt og bliver ham fratagetz
et nyt Hjerte bliver den stakkels Skabning skjænketz Munden udsiger
Ord, som kun Læreren i det Indre, Han, der opdraget vor Sjel «
for det evige Liv, kan indgive denne. Den stakkels Drengs eneste
Kammer, eneste Nød er nu blot den Tanke, at han saa ofte, saa
svært, ak paa en maaskee for evig utilgivelig»Maade, ved sine afskye-
lige Synder har fornærmet sin Herre og Frelser, som af Kjær-
lighed dode for ham. Dog midt i disse Tvivlens Kampe voxer
ogsaa Troen, og i denne Troes Kraft bliver han allerede nu
for alle det fromme Præstehuses Beboere til et Under, der lydeligt
vidner om Christi Magt i Menneskenes Sjele. — ——— Kun i kort
Tid var Drengen paa denne Maade bleven skjænket til den Mands
Hjerte, deri Ltonnerr havde tilkjæmpet sig hans Sjel, da en smitsom
Syge forvandlede Præstehuset til et Sygdommens og Sorgens Huus
Ogsaa den stakkels Dreng blev angreben og følte sin Dods Nærhed
Da vilde Guds Aand endnu engang i sin hele Kraft herlig aaben-
bare sig i denne stakkels Skabning og vise Menneskene, at han har
det i sin Magt at indføre i sit Huus de Forstodtes og af Verden
Forkastedes Sjele, ja de langt fra ham Afvegnes og Forvildedes
Sjele, at kalde dem ifra Gjerderne og de ubanede Stier ind si sit
Huus for der at mætte dem og lade dem vorde drukne af sit Huses
gode Ting. Efterat den bange Tvivl i Drengens Sjel: »om dog
vel Gud ogsaa vilde forbarrne sig over en saa vederstyggelig, syndig
Barnesj»el,« ganske og aldeles var overvunden ved Pleiefaderens kraf-
tige Tiltale, blev hans Mund fuld af Lov og Jubel, saa at Præ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
