Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—2—
ogsaa den Reisende, hvis Vei fører forbi den kunstrige Menneskehaands
store Gjerninger, —i de Lande, hvor der engang boede Folk,
hvis Bedrifter glimre i Historiens Bog, nyder for hver Dag og
Time en velbehagelig Næring for sin indre Sands, en ny Lyst for
Mennesteoiet, som aldrig bliver mæt af at se. -J begge Tilfælde,
saa kan man sige, har Vandreren allerede erholdt Lonnen for sin
· Møie, om han endogsaa ved mangt et Offer maatte tilkjobe sig Ny-
delsen, om han endogsaa maatte ndstaa mangt et Savn. Han har
i Beskuelsen af Jerusalems Mure, han har, staaende paa Sinais .
Høider, styrtet og opbygget sin egen Aand, og vel ham, hvis det ;
lykkedes ham ved sin Hjemkomst at meddele en eller anden Sjel No-
get af den Styr«kelse, han selv har modtaget. Ligesom Trækfuglen, ,
der af et altstyrende Forsyn føres langt hen over Havet til et Land, ’
som forsorger den med Foder, var han sig neppe nogen Hensigt der- J
ved»til Andres Bedste bevidst; nærmest var han sig selv Hensigten
for denne Dragelsez men under denne var det en høiere Haand, som
ledede ham, forat han i sit eget Væsen og Væren kraftigen maatte
kunne erfare, levende maatte kunne erkjende denne Haands Styrelse. (
Jet ganske andet og høiere Lys maa derfor en saadan Reisende staa,
som han var, hvis Skridt vi her tænke at følge igjennem en ubanet
Ørken. Hans Vei førte ham ikke, saaledes som det nu og da er
Tilfælde med en af de førnævnte Vandrere, hen til de ydre og indre
Sandsers Lyststeder, men til et Land og til et Folk, hvorom Historien
Intet ved,«—— hvori de hengangne Aarhundreders Løb ingen andre
Spor har efterladt end de dybtbegravede Leier afborttorrede Skylle-
bæ«kiez indi et Land og til et Folk, for hvem Kunsternes og Videnskaber-,
nes Lys ingensindehar straalet. Dersteds er for længe siden, i aandelig
saavelsom i legemlig Henseende, de ernærende Kilder tilstoppede, —"ikke
Venlighed og Endraegtighed eller Retfærdighed og Fred møde hin-
· andeni hint Vildnisz men den Stærkeres Voldsomhed mødes af
den Svageres Lumskhed, —- Længselen efter legemlig Mætte1se og.
dorsk Ro af opjagende Rædsel. Moffat ændsede ikke de Savn, der
fulgte ham paa hans Lobebanez midt i den daglige Nods og Far-
ligheds Trængsler sogte han kun at fremme det, som var hans Guds
Sag: Menneskesjelenes Nedning fra dyb Fordærvelse En saadan
Mand har her paa Jorden ikke sin Løn borte; hans Anstrængelsers
Udseed spirer kun langsomt frem og i det Forborgnez deres Frugter
modnes for en kommende Slægt Først betragte vi da noget nøiere
det Land og dets Jndfodte, blandt hvilke hin Udsced foregik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
