- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Christentroens Seier /
18

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



—18—

Herremand bestemmer dem til samme Dags Aften at indsinde sig
udenfor hans Dør,—— der vilde han sige dem Besked. Hottentotterne
møde frem, beredte paa det Værstez Hovdingen gaar opad den lille
Trappe til Colonisiens Husdør. Da styrter Colonisten rasende for-
bittret frem, og med et Slag kaster han den Anden ned mod Trappen.
Dette var den ulykkelige P.s sidste Voldshandlingz Titus Africaner,
en Broder til Høvdingen, affyrer sit Gevcer paa den rasende Hol-
lcender. Denne falder. Ved denne Handling af selvtagen Hævn saa
Afrieaner og hans Folk sig indviklede i en Krig med Colonisterne, sem
førtes med stor Grusomhed fra begge Sider og vedvarede i flere
Aar. Hottentotternes lille Hob havde trukket sig tilbage tik Orange-
floden, til de stammebeslægtede Namaqvaers Land, hvor snart andre
Skarer af deres Folk sluttede sig til dem; de vilde snart være blevne
trætte af Kampen og førte tilbage til det fredelige Hyrdeliv, dersom
ikke Colonisierne paa deres Side ved reenkefuld Opæggelse af Nabo-
erne imod Afrieaner og hans Folk — altid paanyt igjen havde op-
pusiet Flammen. Flere Gange saa Asrieaner sig ved Fiendens
Overfald berøvet alt sit Qvæg og al sin Eiendom; dette opeeggede
ham stedse paany til lignende Røvertog og vilde Overfald, i hvilke
han tilsidst opnaaede en frygtelig Færdighed tilligemed en uovervin-
delig Overmagt. · .

J denne Tid var det, at den ærværdige Missionaer Campbell
kom i Nærheden af Sknepladsen for Afrieaners Krigsbedrifter. Denne
Mands Navn blev nævner med Gysen og Forfærdelse paa alle de Ste-
der, gjennem hvilke Veien førte ham. Frygten for hans Vaabenlykke
var saa stor-; at man næsten intetsieds i Landet holdt sig· sikker for
hans Overfald. Da opstod der hos gamle Campbell en Tanke,
over hvilken mangen En, der hørte den, maa have trukket paa Skuldrene
og smilet. Han skrev nemlig et Brev, fuldt af Freds- og Forligs-Ord,
til den frygtelige Høvding, der ved sin mangeaarige Omgang med
Colonisterne var bleven fortrolig med Hollaendernes Sprog og endog
havde noget Kjendskab til Læsningen af deres Skrifttegn. Han skrev
dette Brev fra Missionspladsen Pellaz en vis Hr. Sass paatog sig
villig den svære Opgave at overbringe det. Men det Landskab, dette
Fredssendebud maatte igjennem, var tildels allerede af Naturen —
men dog endnu mere ved Krigens Ødelæggelser forvandlet til en
Orkenz efterat Hr. Sass en Tidlang forgjæves havde ledt efter
Africaner, nødte Hungeren og Tørsten hans Ledsagere til at vende
om igjen; sit Brev havde han over-givet til eet-Mand, han havde


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free