Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—17»—
ningsmand, kan det ei være uden særdeles Interesse af denne Men-
neskesjels Historie at se, hvorledes hine den evige Kjærligheds Baand,
ved hvilke Mennesket endnu paa sine vildfarende Veie oftere bliver
fastholdt, tilsidst alligevel opnaar deres Hensigt og»fore den dybt Af-
vegne tilbage til det rette Hjem. Vi gjengive derfor her nogle Træk
af hin berygtede Hovdings Liv. «
Africaner og hans Brødre havde været Eiere af rige Hjorder,
som de førte paa Græs i et frugtbart Landsirog, der var deres For-
ældres Hjem, og ved Siden heraf ernærede de sig endnu af Iag-
tens Indkomster. Dette Landstrog laa blot nogle faa Dagsreiser
bortfjernet fra Cap; det tyktes Colonisierne saa beqvemt for Hensigten
af deres Colonianlæg, at de uden Betænkning borttoge det ene Stykke
deraf efter det andet, og enten ganske fortrængte de oprindelige Ind-
vaanere eller gjorde sig dem til Undergivne. Ogsaa Africaner med
en liden hos ham tilbagebleven Rest af hans Folkestamme var i
Begyndelsen indtraadt i venskabelig Forbindelse, men kort efter i et
Afhængighedsforhold til en hollandsk Colonist, som Miss-fat kun beteg-
’ ner med hans Begyndelsesbogstav P.. Den forhenvaerende Hovding
tjente i flere Aar med utrættet Troskab, som Hyrde hos denne Mand,
forsvarede Dag og Nat den ham anhetroede Hjord mod Røvere og
vilde Dyr og var overalt kun betænkt paa sin Herres Fordel. Havde
denne nu paa nogen Maade menneskeligt opfort sig imod sin tjenende ·
Hottentot, saa vilde det· fredelige Forhold ei være blevet forstyrret
ved Nogetsomhelsi; men hin P. henhørte til de raaeste, mest føles-
lose Mennesker i sin Stand; sit stakkels Folk, som med Tillid havde
hengivet sig til hans Herredømme, og som isin Afhængighed af ham
lidt efter lidt havde tilsat al deres Eiendom, behandlede han meget
grusommere, end Mennesket burde behandle — selv et skadeligt Dyr.
Ikke nok med, at Afrieaner og hans Børn for hele deres tro Tjeneste
knapt modtoge saameget til deres Underholdning, som de tidligere
ideres Velmagts Dage havde givet bort til en enkelt Fattig: hver
Dag vare de ogsaa udsatte for de mest oprorende Mishandlinger.
Afrieaner maatte se paa,-hvorledes hans Folk sammensmeltede til en
Haandfuld usle Mennesker, hvis Børn man myrdede lig vilde Din
hvis Døttre og Qvinder man misbrugte til de stjændigste Lysters
Tilfredsstillelse Endnu stedse uden Lyst til at sætte Vold mod Vold,
forlange Africaner og hans Folk en liden Løn for deres mangeaa-
rige Stræv og derefter at maatte slippe bort i Fred, fordi de paa
et fjerntliggendkSted ville opsøge sig et andet Hjem. Den haarde
16
41
Miss-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
