Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, .
—22 —-
gelser var og blev dog altid den gamle Christian Afrieaner selv.
Under hele den Tid, Begge levede sammen, kunde Læreren ikke Andet
end glæde sig over denne P enighedens Foestegrode, hvis indre Liv
dog kun sjelden udiaite sig gjennem Ord. Hvor selve Handlemaaden
ikke talte hos ham, der var det undertiden kun Taarerne, som for-
maaede at tale. Saaledes f. Er. engang, dci Begge sad sammen,
og Moffat, mere af tankeløs Adspredelse end med Hensigt, ufravendt
saa paa den gamle Hovding, og da denne paa Spørgsmaalet: ,,·Hvor-
for?« fik et Svar, der foranledigede ham til en Sammenligning mel-
lem hans nuvcerende Tilstand og den foregaaende, da kunde han
ingen Ord finde til Svar, men alene en Strøm af Taarer, — Taarer
fra disse Øine-, der ellers aldrig, enten ved eget eller Ved Andres
Ve, vare blevne vaade
Ved saadanne eller andre lignende Anledninger maa det ogsaa
være skeet, at Afrieaner fortaltet sin Lærer og Ven om hine Erfarin-
ger, som han ved sit første Bekjendtskab med Christendommen, rinder
Opholdet i Colonien, i sit Hjerte havde gjort. Missionaer Christian
Albrechls Undervisning, hvilken Hovdingen undertiden bivaanede,
lagde hos denne den første Grund til en hoiet e aaddotnmelig Er-
kjendelse. Da opvaagnede der allerforst manges . ags Oporgsmaal og
Tvivl i hans Hjerte. ·»Naar denne shnbare Verden,« saa tænkte
han, ,,er et stort Væsens Værk, hvoraf kommer det da, at Namaqva-
erne slet Jntet vide om dette Væsen, og at overhovedet kun disse
faa Vise ved Noget om ham? Skulde denne store Sag forst for
kort Tid siden være bleven bekjendt? Og naar han er en allesteds-
nærværende Gud, hvorfor taler han da ikke med mig og med alle
Mennesker, saa at jeg kan høre ham? Skulle dog Englene hin Tid
have sunget: »i Menneskene en Velbehagelighed,« i alle Mennesker,·
altsaa ogsaa i Namaqvaerne? Og disse Colonister der har ogsaa en
Bog. Skulde denne ogsaa tale om et saa stort Væsen? Naar dette
er saa; da maa det idetmindste være et andet end den Kjærlighedens
Gud, om hvilken Læreren talte.« ·
Men hvor meget dog endnu dengang den vilde, krigerske Natur
havde Overvægten hos Africaner, dette viste sig kortefter, da han i
saa hoi Grad, ved lognagtige Rygter lod sig opirre imod Missionæ-
rerne i Warm- Bad, hvor Albrecht samt hans Hustru levede, at han
overfaldt denne forst nylig anlagte Station «med sine lig ham for-
vi loede Skam-. A brecht tilligemed hans Familie havde reddet sig;
Barbarerue toge, hvad de endnu kunde stride, de sonderlennnede en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
