Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
—23.—
dog imellem sig det smukke Pianosorte, som var nedgravet paa Kir-
kegaard-en, og som rinder Krigernes Fodtrin selv havde røbet sig som
en yndigt tonende Stemme fra Gravene. En af denne Barbarer-
bande kastede tilsidst endnu en Brand ind i Bygningen og optamdte
en Ild, der fortærede den lille Kirke og Missionshnset.
Ved denne Anledning gik det i Africaners Hjerte ikke af sig
uden Samvittighedsbebreidelser. Han kunde ikke blive qvit for disse
indre Fordringer. De forfulgte ham om Dagen; de pinede ham
om Natten. Navnlig da havde han paa hin Tid en Drøm, som
efterlod et dybt, uforglemmeligt Jndtryk i hans Sjel. Det forekom
ham, at han stod« ved Foden af et høit Bjerg og skulde overstige
dette, men kun en eneste smal Vei førte op, og denne løb hen til
den steilt nedstyrtende Klippevæg Tilhoire af Stien var den glat
afskaarne Klippe, tilvenstre en uhyre Afgrund, der som en Ovn var
fuld af Flammer og Nog, af og til blandet med Lyn. Ved dette
Syn grebes den Drømmende af Zittren og Forfærdelse; han vilde
undfly, da steg En op af Dybden, som med Tordenstemme tilraabte
ham: »Her er ingen Udvei at finde, uden du vil gaa langs den smale
Sti der.« Han drømmer da endvidere, at han steg ned paa den
steile Brink, men den Hede, som Solens Glod lader strømme over
ham, idet den kastes tilbage fra Klippevæggen, forekommer ham endnu
srygteligere end den Lue, som stiger op fra Dvbet. Allerede vilde
hans Sandser forgaa og hans Kræfter hensvinde i Afmagt, da op-
løfter han sine Øine og ser ——— paa hin Side af det flammende
Dyb, En, der staar paa en grøn, af usædvanlig Glands omstraalet
Høi. Den ærefrvgtindgvdende Skikkelse træder nærmere hen til Ran-
den af den steile Styrtning, — den tilvinker ham at komme efter;
han holder Haanden paa Siden af Ansigtet og stiger frem igjennem
saadan en Jldglod og Røgdamp, som intet levende Menneske vilde
være istand til at udholde. Endelig er den længselsfuldt ventede
Høide naaet, og jo nærmere han kommer, i desto herligere Lys skin-
ner Hoienz han vil tiltale den Fremmede, men saa vaagner han.
Denne Drvm, i hvis Billede Afrieaner gjenkjendte hine Lær-
domme, som han havde fornummet i den christelige Undervisning,
han tidligere havde hørt paa, var efter den guddommelige Jordar-
melses Raad bleven et as hine Forberedelsesmidler, der forskaffede
den gode Campbells barnligt-troende Brev en ellers ubegribelig hur-
tig Indgang Dog vi berette videre, hvad Christian Africaner var
ihin bedre Tid, da Mofsat levede sammen med ham, i hin Tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
