Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——P——————« ——.—.——-——.—— —«sp—»— .———-——..—. « — – - —«
– 26—
derholoning. Moffat omtalte i nogle faa Ord den siore Forandring
som var foregaaet med hin sorhenveerende Barbar. — »Alt,« sagde
Planteren, »knnde jeg tro, kun ikke dette; der gives syv Underværker
i Verden; Afrieaners Omvendelse vilde være det ottende.« Mofsat
·beraabte sig paa en Saulns’s og en Manasses Exempler. »Men
disse henhørte dog til en anden Menneskestamme,« sagde Planteren,
»ikke til Chams forbandede Slægt« Tillige fortalte han flere Af-
siyeligheder, som Afrieaner havde forovet. Under hele denne Sam-
tale havde Africaner været tilstede, havde hørt og forstaaet Alt. Hans
Mund fortrak sig til et venligt Smil ; han kjendte disse Fordomme,
som flere Plantere havde imod hans Folk. Colonisten sluttede sin
Tale imod den formentlig fraveerende Chams Son med de Ord:
»Nn vel, naar det, som J fortæller mig om hin Mand, er Sand-
hed, saa har jeg kun det eneste Ønske at se ham, førend jeg dor,
og naar J atter vender-denne Vei tilbage, da vil jeg, saasandt So-
len er over vore Hovedet, ledsage Eder og besøge-Manden omend-
skjøndt han har dræbt min egen Onkel.«
Denne sidste Omstændighed havde været Hr. Moffat ubekjendt;
han grundede i nogle Øieblikke paa, hvad han skulde gjorez men
da alligevel Colonistens Redelighed og retsindige Karakter vare saa
nøie bekjendte, sagde han: »Se der, denne her er Africaner.« Man-
den traadte et Skridt tilbage og saa derefter studsende paa Hovdin-
gen som paa En, der var falden ned fra Skyerne. —— »Er J da
virkelig Afrieasner«s« spurgte han. »Ja, det er jeg« sagde denne,
idet han tog sin gamle Hat af og heftig bukkede. Planteren kunde
ei skjule sin gjentagne Forskrækkelse ; men da han ved nogle faa Ssporgs-
maal og Svar havde overdevist sig om, at hin glubste Uveirsulv,
der engang udbredte Frygt og Skræk over disse Egne, nu stod for
ham, tnild og blid som et Lam, opløftede han sine Øine og.raabte:
,,O Gud, hvilket Under af din Magt og din Naade lader du mig
faa se.« Den venlige Planter og hans ligesaa venlige Hustru kunde
nu ikke blive nuette af at give begge deres Gjæster Beviser paa
Gjæstevenskabz dog lode disse sig ikke holde længere Tid tilbage, end
som var fornøden til deres og deres Trækdyrs Forfriskning, fordi
de befrygtede et Tillob af maaske ikke altid saa venligt sindede Be-
sogende, dersom det Rygte udbredte sig, at Afrieaner var her.
Ogsaa i Capstaden var Forbauselsen over det tæmmede Uhyre,
denne berygtede Afrieaner, almindelig udbredt. Guvernoren her,’
Bord Carl Sommerset, vilde i Begyndelsen ikke tro Efterretningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
