Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—23—
til advarende Exempel for Andre — skal blive hængt? Ved De ikke,
at Regjeringen har udsat en Pramie as 1000 Rigsdaler paa mit
Hoved ?« Moffat gav ham den faste Forsikkring, at intet Ondt skulde
vederfares ham, og Afrieaner lovede ham at overlckgge Sagen med
Gud. Hans Egne gjorde sig forgjæves Møie for at bringe ham
bort fra denne Tanke; men da Moffat tredie Dagen efter asreiste,
indfandt Asrieaner sig hos ham som Reisefeelle. Den gamle, hvide-
Filthat, som Moffat gav ham i Forening med nogle andre Klæd-
ningsstykker horende til en europceisk Klædning, maatte idetmindste
tjene til at gjore ham noget ukjendelig for de første Blikke.
De Reisende vare nu komne over Eoloniens Grændser; Man-
gelen paa Vand nødte dem fra Tid til anden til at standse ved
Colonisternes Boliger og tiltale disse Afrieaners gamle Fiender.
Engang kom de til en af hine Eolonister, hos hvem Moffat paa
sin Hidreise havde fundet den mest gjcestfrie Modtagelse, og som han
kjendte for en særdeles godmodig Mand. Dette samme venlige Sin-
delag delte Familien ogsaa med Husherren Da Huset laa paa
! en liden Hvi, befalede Moffat sine Folk, at de skulde standse nedenfor: .
med Orevognene, medens han selv gik henimod Huset. Planteren
kom den Fremmede langsomt imøde, men da denne endnu er nogle
Skridts Afstand fra ham, sircelier han Haanden ud til en hjertelig
Hilsen og omtaler, hvor meget det glæder ham atter at faa sejSe-
stevennen. Den Anden skjuler Haanden ængstelig bag Ryggen og
spørger den Fremmede ganske bestyrtet, hvem han da var. »Hvorle-
des,« svarer denne forundret, ,,kjender J ei mere Moffat«s« — ,,Mof-
fat,« siger Planteren med stammende Stemme, ,,er det Eders Aand,«
og med det Samme viger han flere Skridt tilbage. — ,,Jeg er ingen
Aand,« siger den Anden. »Kom mig ikke for nær,« raaber den For-
skrcekkede, ,,J er jo forlængst ombragt af Afrieaner.« Forgjceves
søger Mofsat at overbevise ham om noget Andet. Den Anden kan
ilie atter komme sig, igjen af sin Skræk; ,,Enhver fortæller mig, at
De er myrdetz En, der saa Eders Ben, har selv bevidnet mig dette.«l
Saaledes stirrer han endnu i nogle Minuter paa den fremmede Gjæst,
til Forskrcekielse for Kone og Børn, der stode nedenfor Doren, og
til Forundring for Mossats Folk, der befandt sig nede ved Vognen.
Endelig fatter han sig, strækker Haanden ud og spørger: ,,Hvorledes,.
er De opstaan fra de Døde?«
Begge vare nu, forat gjøre en Ende paa Planterindens Skræk,.
gaaede henimod Vognen.· Afrieaner var Gjenstand for deres Un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
