Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——38-—
man forst finde op noget Vand. Dog i dette Haab saa vor Rei-
sende sig skuffet; hans Anstrængelser ved at klatre derop havde vee-
ret forgjæves; oppe paa denne Forhoining var Jorden ligesaa for-
torket og øde som nede paa den sandige Slette. Den uvilkaarlige
Hoste, som paakom Moffat under Nedstigningen, havde ncer kommet
ham dyrt at staa. De i Fieldklosterne boende Bavianer maa vel
have holdt disse Lyd af den menneskelige Strube for en udsordrende
Vredesytringz henimod hundrede Stykker af dem, deriblandt flere
kjæmpemaessig store, kom springende forbi, omringede den Reisende
fra alle Kanter, ide«t de ved hoirostet Grynten, ved at sremvise de-
res Tænder og ved at fortreekke Pandehnden gave deres Vrede til-
kjende, og springende om fra Klippe til Klippe hvert Øieblik lod
forvente et rasende Angreb. Mofsat vidste kun altfor godt, at det
var ude med ham, dersom han assyrede sit Skud midt inde i Flok-
ken af disse Bester og saarede et af dem, thi isaafald vilde de snart
have sonderrevet ham; han benyttede sig derfor kun af sit Flintelob
for dog en Smule at afværge sine Fienders Paatrcengenhed, af hvilke
flere med deres Hænder allerede berørte hans Hud. Endelig saa
han sig dog i Frihed og Sikkerhed nede ved Foden af Høien, der
hvor Klipperne og Buskadset ophørtez en Opbrusning af Uvillie
imod de uforstammede Dyr havde nær overilet ham, — allerede havde
han lagt Geveeret an paa to af de mest rasende; da opkom den
Tanke hos ham ikke at hævne sig paa en Fiende, om end denne var
’’et Dyr, men i Fred at skilles fra sine Klippeboere.
Hans Ledsager kom nu og forte Hestene med sig. Mosfats
Øine udtrykte mere end hans Ord« Følelse af skuffede Forhaabninger.
Dyrene sadledes, endskjøndt ogsaa de næsten laa under for Tørsien·
Paa Veien igjennem den sandige Slette fremstillede en Luftspei-
ling (dette Drømmebillede i Dnnsikredsen) sig for de Reisendes
Øine, Billedet af rigeligt henbolgende Søer, i hvilke der laa Den
Henimods Middag blev Heden saa utaalelig, at Moffakfog hans Ledk
fager fra Tid til anden holdt stille og maatte stikke deres Hovedfk
ind i det Capske Jordsvins eller Enasekradsers Huler forat sinde en
forbigaaende Lindring, thi paa dette Sted forskaffede hverken en Klippe
eller de saft- og bladlose Buske nogen SkyAgEZ ingen levende Skab-
ning var at fe, kun en Art Grille lod os høre sine pibende Toner.
Mere endnu end Mosfat syntes hans Neisekamtnerat at lide af
den glødende Hede. Vel havde ogsaa den Forste en Fornemmelse-,
som om der laa varme Kul paa hans Jssez Phantasier, som de, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
