Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—37—
op i Øst, beskinnede og med sine Straaler indgjod saavel Ryttere
som Heste nyt Livstnod. Rytterne stege nu ned fra deres af Træt-
hed vallende Heste; men saa udmattede end baade Mennesker ogsDyr
vare, syntes det dog bedre endnu at gaa noget længere for maaske
saaledes noget tidligere at sinde op Vand til at stille den qvælende
Torst og tillige have større Sikkerhed mod Angreb af den maaske
forfølgende Løve. ·
J hele sire Timer gik Veien for de langsomt fremsnigende Dyr
og Mennesker hen gjennem ·Slettelandet, indtil de naaede Maalet
for denne Dags Marsch, det saakaldte Vandfald, et Høidepunkt,
hvorfra der undertiden under Regnveir styrter noget Vand ned. Maaske,
saa haabede man, var der et- eller andetsteds paa Klippen blevet
nogen Fugtigbed tilbage. Men omendskjøndt Torsten brændte saa
heftig, at de Reisende kun med Møie kunde bevæge Tunge og Lee-,
her til et eneste Ord, følte de sig alligevel ude af Stand til alle-
rede i denne Nat at bestigeKlippenz de lode deres Heste gaa, hvor-
hen de lystede, antændte en liden Jld og søgte ved Regning af en
Pibe at overdove saavel Torsten som Hungeren. Langt borte hørte
man endda Lovens Brølen, men Trangen til Søvn holdt Frygten
tilbage.- De Reisende anbefalede sig under inderlig Bøn i Guds
Varetcegt, og snart vare deres Øine lukkede, og deres Øren hørte
ikke mere. Det, hvorefter man i vaagen Tilstand forgjæves havde
længtes, det blev dem nu-i Drømmen i rigeligt Maal forundtz ved
Phantasiens natlige Spil saa vor Reisende sig hensat langt udover
den tørre Orken hen i paradisisk frugtbare Marker; hans Drøm
førte ham fra den ene krystalklare Strøm til den anden, i hvis kjø-
lende Flod han badede sig, og hvoraf han i fulde Maal drak; Nat-
tevindens Susen i Fjeldktoften forvandlede sig i hans drømmende «
Ore til en yndig Samklang af Harpetoner. ,
Destonkere smertelig var, efter saadan Skuffelse den tørre
Virkelighed, Jvori de atter hensattes ved deres. Opvaagning. Det
hele Legeme gjennemglodet af Feberhedez Øinene- ophidsede, —- Pi-
«nen sveo at lide Torst stegen til det Hoiestel Atter maatte Tobaks-
! rogning give den maalbundne Mund Bevægelighed; de andre Lem-
! de maaske vare blevne et Bytte for Loven, begav Moffat sig afsted
UM folkc sig ved den faste Søvn igjen noget ,styrkede. ’Mede«ns
hans Ledsager saa sig om efter Hestene, om hvilke man ei vidste, om
for at lede efter Vand. Hans Ledsager havde henvist- ham til Top-
pen af Hoien, til en der fremspringende Klippe, der, mente han, kunde
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
