Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 40—
de Reisendes Legeme.’ J Kamp mod sire hungrende Hyæner sam-
lede man vel sammen nogle forladte Kragereder, som fandtes dybt
inde i Krattet, for af disse at optænde en Ild, men dog tillod Reg-
nen intet Forsøg af dette Slags; ganske gjennemvaade.og skjælvende
af Kulde lagde de Reisende sig ned til Hvile paa deres torre Un-
derlag af Skind, og —-saa seierrig er Ungdomskraften over alle saa-
danne Ubehageligheder — Moffat og hans Reisekamerater sov midt
i det kolde Bad, hvormed Skyerne overstromrnede dem; det Dæike af
Sand og Smuds, hvormed Regnstrommen havde oversvommet deres
Legemer, blev den paafølgende Morgen afvasket i den nær-liggende Vand-
sump, de stivnede Lemmer atter ved Bevægelse opvarmede, og nu skulde
i Forening med Frokosten ogsaa det igaar forsomte Aftensmaaltid
indhentes. Men ak, den fortræffelige Skibstvebak,—som Anderson
havde medgivet sine Gjæster, var sammen med Tobaksforraadet ble-
ven pakket ind i en Sæk; Regnstrommene havde gjennemtrængt det
Altsammen, — Tvebalkerne var blevne gjennemtrængte as Tobakiens
Bitterhed og skarpe Smag; ingen af de sultne Reisende var istand
til at nyde et paa saadan Maade blandet Maaltid» «
Paa det natlige, kun altfor stærkt aftjolende Bad fulgte i Da-
gens Lob en brændende Hede; thi det var hin Aarstid, som under
denne sydlige Breddegrad med Hensyn til Veirforandringenss Hurtig-
hed svarer til Aprilmaaned hos os. Det hnngrende Reiseselskab blev
denne Dag, vel ikke ved en Navn, men dog ved en vild Hund forsy-
net med Spise. En Springbuk (en Gazelleart), der rimeligvis var ble-
ven jaget omkring i Nærheden, havde Hunden snappet og kastet til
Jorden. Endogsaa i den sidste Nat før de kom tilbage til Afrieaners
Kraal, blev Moffat tilligemed nogle af hans Ledsagere under Over-
farten over Orangefloden bragte i stor Livsfare ved Angreb af en
vredefnysende Flodhest.
De Uddrag af Reisebeskrivelser, som vi her strax ovenfor gave,
skulde blot- være en Ramme for det Billede af enmere trist Natur,
som vi hernæst have at give i Beretningen om de første Aaret Mis-
sionsarbeider blandt Bechuanerne. Hvad er vel alle de Moisomme-
ligheder, al Torst, al Hunger, alle Farer for Lover og Hyæner, som
den Reisende har erfaret igjennem de brændende hede Sanderkeneri
Sammenligning med hine lange Aar fulde af Krænkelser, Ydmygelser
og indre Smerter, der vare forbundne med et saadant Kald som det,
vor Moffat og hans trofaste Livsledsagerinde havde at forestaa i Littaku?
Som allerede tidligere nævnt: et Evangeliutns Sendebud blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
