Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—44—
derskar og ofte kun lod en Bov blive tilbage til Eieren; snart drev
de Hornqvæget ind i en dyb Sump i Nærheden as Elven, fortalte
først om Aftenen for Y)lissioncererne, hvad der var passerer, idet de
fremstillede dette som noget Tilfældigt, og da var det altsaa forsent
til atter at drive Dyrene ud af Sumpen, og delte derpaa om Nat-
. ten det gjorte Rov med Hyaenerne, der ogsaa hentede sig et og an-
det Stykke. Af Faarene, som man her maatte holde som Slagte-
qvæg, kom kuns sjelden det halve Antal ttl Missionærernes Hus-
holdning; Bechuanerne udtoge til sig de bedste Stykker hele og holdne,
af andre skare de den fede Gump væk eller sender-brøde af ondskabs-
fuld Kaadhed undertiden ogsaa Skankene paa de stakkels Dyr.
Ikke alene som almindelige Tyve, — selv som Rovrnordere op-
førte undertiden disse Folk sig. Da Moffat allerede i nogen Tid
havde været her, vilde hans Kone en Dag med sit lille Barn paa
Armen lukke sit Kjøkken (dette var rigtignok kun stet forsynet) for at
gaa til den gudstjenstlige Forsamling, som netop skulde afholdes En
Bechuanerqvinde havde trængt sig ind i Kjøkkenet, og da Madame
Mosfat bad hende i de mest ydmyge Udtryk om at bortsjerne fig,
greb Fruentimmeret et Stykke Træ og vilde slaa den Bedende her-
med over Hovedetz denne flygtede hen i Gudshusetz Fruentimmeret
stjal imidlertid as Kjoktenet, hvad hun lystede.
Hvad Missionærerne byggede op, det rev Bechuanerne oftere ned
igjen; hvad rine saaede, det skar disse af til sig. Den sandige .
Jordbund i Eolonien trængte — formedelst den næsten bestandige ?
Mangel paa Regn —- til oftere ast vandes, dersom Noget skulde tri- s
ves paa den; Missionærerne havde derfor med megen Møie anlagt
en Grav, der ledede Vandet mere end en Mils Vei bort fra Ku-
. rumanfloden hen til deres Haver, men denne havde forhen havt sit Løb
·" igjennem en Del af de Jndfodtses Haver. Da disse, hos hvem Tan-
ken om en Vanding af deres Marker ikke forhen var opkommen, saa.
den fordelagtige Virkning deraf i Missioncerernes Haver, gjennem-
stak Qvinderne disse Grave csammen med det øvrige tunge Arbeide
hviler ogsaa Agerdyrkningen paa Fruentimmerne) og lode Vandet
paa en ødsel Marter løbe ud over deres Marker, saa at Moffats
Have, ja selv hans Husholdning, mangengang vilde være bleven
uden en Draabe Vand, hvis man ei fra en liden, langt afsides lig-
gende Kilde havde kunnet hente sig det nedtorfrigste Behov. Das
Missioncererne beklagede sig derover, tilstoppede Fruentimmerne ganske
og aldeles Udstrømningen fra Kurumanflodem Afvexlende gik nu vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
