Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—.» 45 —-
Hr. Moffat og Hr. Hamilton i den hedeste Time paa Dagen (Kl.
3 Eftermiddag), dæk Enhver holder sig rolig hjemme, og da Heden
oftere næsten gaar op til 40 Grader R. med Spaden paa Ryggen
hen til det 3 engelske Mile derfra liggende Udgangspunkt af Graven,
aabnede denne, tilstoppede tillige de Huller, som gik hen til andre
Marker, forat samle saa meget Vand hos sig, at de kunde vande
; deres smaa Plantninger, men Bechuanqvinderne kom sædvanlig snart
bagefter og udtorrede paanvt igjen-Graven ved atter at udrive dens
Sider. Saaledes maatte da Nattens Tid, som de haardt anstrængte
Mænd havde havt saa vel nodig til deres Hvile, anvendes til Om-
sorg for torstige Plantninger, og hvad hjalp al denne Møie i mange
sovnlose Nætter, hvad hjalp et helt Aars Arbeide; — Bechuanerne
stjal selv ved lys Dag Frugterne af Nattens Anstrængelser.
Naar begge disse forbundne Mænd i de første Maaneder, ja
selv Aar, samledes om Aftenen for at tage fat paa det fælleds Værk,
saa havde de næsten altid at fortælle hinanden om et eller andet udvortes
Tab. Men den indre Gevinst var større end det ydre Tab: nemlig den
Taalmodighedens Vinding, som Erfaringen bringer, af hvilken hint
Haab opvorer, som aldrig lader os blive tilskamme. De fortrostede sig til
Ham, som er kommen, et Lys til at oplyse Hedningerne, hvilke det
er bleven forjættet,— at ogsaa de i Ham- skulle vorde velsignede og
rose sig af Ham. Ja, dette var det Løsen, hvormed de i den sildige «
Aftenstund ønskede sig Hvilen under Hans Vinger: »Han har sagt:
Jeg vil indlægge mig Ære iblandt Hedningerne, jeg vil indlægge mig
Ære paa Jorden-O og Han vil ogsaa udfvre dette.
Ved Siden af saadanne Forseelser, saa saarende for den Christ-
nes fredelige Følelse, hos et Folk uden nogen Gud, dertilmed ogsaa
uden Samvittighed, uden Følelse for Sommelighed og Net, gives
der ogsaa iblandt dem mangesligs Uskikke, som for en Missionærs
Hustru maatte være yderst byrdefulde. Hvad vidste nu vel disse
Folk as Renlighed, af Blufærdighed! Fra den Tid, de bleve voxne,
pleiede Pigerne ligesaavelsom Mændene at indsmvre deres Hud og
Haar med en Blanding af Fedt eller Smor og rød Ochersarvez Alt,
hvad de rorte ved, blev altsaa besudlet af denne Overklistring. De-
res Beklædning, som fordetmeste blot hang ned bag fra Ryggen, me-
dens det øvrige Legeme iun meget ufuldkomment bedækkedes, bestod
nærmest af næsten raa Faare- eller Gjedesiind, hvis Uldbaar ud-
gjorde Bolig for en ntallig Mængde plagende Insekter. Deres Le-
gemer, som de med Forsæt aldrig pleiede med den velgjørende Vand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
