Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 52 .-
En Dag henimod Middag kom en Hovding med tolv af sine
Krigereforan Hr. Moffats Bolig. Han var just da beskjæftiget med
Reparationer paa sin Vogn; Folkene satte sig under Skyggen af et
stort Tree i Nærheden af Huset. Det var Afsendinge, der overbragte
Missionceren Resultatet af en offentlig Folkeraadslagning, som da just
var bleven afholdt. Moffat traadte hen til dem; ogsaa Hamilton
blev tilkaldt. Begge stode der forat høre, hvad man havde at sige
dem; de vare beredte paa det Værste. Ordforeren for dette Gesandt-
skab tog Ordet; han kundgjorde begge Missiottærerne, at der var af
Folkehovdingerne fattet den Beslutning, at de strax skulde forlade
Landet, og hvis de ei godvillig vilde gjøre dette, saa maatte man
betjene sig af voldsomme Midler for at blive dem qvit. Ved disse
Ord gestikulerede Hovdingen paa en temmelig ndtryksfuld Maneer med
sin Landse i Luften, medens Fru Moffat med sit Barn paa Armen
stod nedenfor Husets Dor, ængsteligt ventende paa Sagens Udfald.
Missioneererne gave til Svar: »Hele Tiden var det imod vort Sind
at drage bort fra Eder, men nu fole vi os mere end nogensinde
forhen bestemte paa troligen at holde ud paa vor Post. Vi have
Medlidenhed med Eder, thi J vide ikke, hvad J gjøre. Vi har rig-
tignok allerede udstaaet Meget iblandt Eder, og Han, hvis Tjenere
vi ere, har selv sagt os i sit Ord: »Naar de forfo1ge Eder i den
ene Stad, saa flyer til en anden; men alt det, vi hidindtil maatte
lide, var dogendnu ingen egentlig Forfølgelse, det var Handlinger,
som man af Eders Uforstand ikke kunde bedre vente sig. Ville J
vorde os qvit, saa maa Jgjore det endnu slemmere for os; thi vore
Hjerter ere paa Eders Side. J maa udose Blod og kaste Jldebrande
ind i vore Boliger, hvorunder J (det ved vi om Eder) ville skaane
vore Koner og Børn. Da ville de, der sendte os, og Gud, som
ser og horer Alt, erkjende, at vi i Sandhed vorde forfulgte af Eder.« —
Da Formanden hørte disse Ord, vendte han sig til sine Folk, rystede
paa Hovedet og sagde: »Disse Mennesker maa have ti Liv, eftersom de
saa lidet frygte for Dodenz der maa veere noget Sandt i deres Udsagn
om Udødeligheden« — Saaledes gik da den truende Storm over.
Alligevel reiste der sig dog Uveir af en anden, ikke mindre fryg-
telig Natur, —— Uveir, hvis Slag ei alene rammede Missionaererne,
men ogsaa Bechuanernes Folk, ja i Forening med dette ogsaa alle
Folkeslag i Naboskabet. Vi beskrive her i nogle Trcek den Begiven-
hed, ved hvilken hele Landstrækninger bleve affolkede. · s
J Sydafrikas afsidesliggende, indre Strækninger havde der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
