Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«— 53——
enten fortrængte ved mægtige Fiender udenfra eller tvungne dertil
ved Mangel og Hungersnod, sat sig en Folkemasse i Bevægelse, der
i endnu høiere Grad end fordum Dschhengiskans og Timurlenks skræk-
kelige Horder, udbredte Fordærvelse og Tilintetgjørelse, hvorsomhelst
" de kom hen. Det Rygte gik allerede i længere Tid forud for selve
Folkeskaren, at en vældig Qvinde, ved Navn Mantatie, holdt paa at
drage frem i Spidsen for en Arme, utællelig som en Sværm Græs-
hopper, næret af hendes Mælk, — samt at hun sendte Gedehamse
foran sig og forvandleoe hele det Land, som hendes Tog berorte,« til
en Ørken. Af deres Dronning blev det altopslugende Folk kaldet
»Mantaties.« Missionærerne havde kun givet lidet Agt paa dette
Rygte; de holdt det for en fjern Efterklang fra de ødelæggende
Krigstog af Tschaka, Zuluernes Tyran. Bevæget som af en indre For-
udfolelse besluttede alligevel Moffat at foretage en Reise til Makaba,
Bavangetsiernes Konge, som paa en indtrængende Maade hertil
havde indviteret ham. Vel vilde Bechuanernes kongelige Overhovding, »
Mothibi, af en Slags Jversyge ikke tilstæde denne Reise og forde (
alle sine Folk at ledsage Missionæren, men denne tiltraadte ikkedesto-
mindre Reisen med det Følge, der stod til hans Raadighed. Han
var kun kommen nogle faa Dagsreiser afsted, da mødte han nogle
Flygtninge, som ——— med Nød og Neppe selv undslupne fra den al-
mindelige Fordærvelse — bragte ham den sikre Efterretning, at Øde-
læggerne (Mantatierne) allerede vare i Nærheden og, som man
mente, paa den lige Vei til Gammel-Littaku og derfra til Moffats
Bolig, til Ny-Littaku. Denne Underretning bekræftedes endnu af
andre Flygtningerz Moffat havde intet Nodvendigere at gjøre, end
at lade sit langsomme Oxeforspand ile iforveien tilbage til Ny-Littaku.
Den Efterretning, som han overbragte Bechuanerne, opvakte hos disse
» Frygt ogForskreekkelsez Mange viste sig tilbøielige til at flygte hen
iOrkenen Kalegare, endskjøndt Hungersnoden der vilde have været
dem ligesaa nær, som Fiendernes Stridsoxer vare det her. Missio-
nærernes Indsigt maatte komme det bestyrtede Folks .Uforstandighed
tilhjælp. Moffat ilede tilhest til Griquatown for at opfordre den
derboende, fordetmeste christelige Befolkning til at holde den fælleds
Fiende tilbage, der som en Strøm ogsaa snart kunde bryde ind over
dem. Derhenne, i Hr. Melwilles Huus, fandt han den ædle Georg
Thomson, som var kommen fra Capstaden paa et Besøg, og som
ogsaa vilde drage til Littakn. Medens Beboerne af Littaku og af
Campbells Station rustede sig til Kampen, vendte Moffat endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
