Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Ledsagere rede, indtil paa 2 Bøsseskuds Afstand, hen til Man-
’den Gamle sin Død nær. Ved en Kilde fandtes de aftærede·Lig
Vand, hvoraf nu vore Ryttere maatte stille deres Tørst. Judtil paa
—54— -
engang tilbage til Ny-Littaku forat sætte Bechuanernes Stridskrcester
i Bevægelse En Trop af mere end tusinde Bevæbnede fremstillede
sig; flere Dage efter kom ogsaa Griquatowns Kjæmpere i Alt hen-
imod hundrede Ryttere, under Anforsel af deres tappre Hovedsmands
Waterboer. Anstalter til Qvindernes Flugt hen til Colonien vare for
Nødstilfælde blevne ivcerksattez Mofsat besluttede, i egen Person, at drage
i Marken mod dem, for maaske Ved sit Kjendskab til Sechuanerspros
get at kunne være behjælpelig til en fredelig Overenskomst med
Mantatierue. Thi det laa Missionærerne fremfor Alt paa Hjerte
saa vidt muligt at forebygge Udgydelsen af Menneskeblod.
Styrkede fremfor Alt ved en i Fælledsskab opsendt, brændende
Bøn— brøde først de Bundssorvandte op fra Griquatown, i Ret-
ningen henimod Gammel-Littaku; mere langsomt fulgte det bevæb-
nede Fod-Folk efter dem. Ved Mattuariu-Elven gjorde denne lille
Arme Holdt og samlede sig tilsammetfz men Moffat, i Følge med
Waterboer og nogle Andre, red endnu om Natten fire Mil længere,
indtil en liden Skov. Her standsede man med Hestene til henimod
Daggry; derpaa styrede de velberedne Speidere deres Curs heni-
mod d·et nærliggende Gammel-Littaku. Der beskinnede Morgendcem-
ringen for dem — paa den ligeoverfor liggende Helding —- en langt
udstrakt, sort Flade, fra hvis Midte der hist og her opsteg en Røg.
Speiderne ansaa dette Sorte for Kul og Aske, men det viste sig snart
at det var en Del as Fiendernes utallige Hær, som havde leiret sig
paa hin Skrænt. En anden Dcl af dem havde trængt ind i Gam-
mel-Littaku og havde allerede med Jld og Sværd øde-lagt en Det
af Byen og af dens Judvaanere De vilde Krigere havde opda-
get de fremmede Rytterez man saa de svungne Stridsorer skinnei
den opgaaende Sols Lys.
En ung Qvinde af Fiendernes Hær, som i Nærheden af Nyt-
terne søgte at stille sin Hunger med Knopper af Akaziatræerne, blev
vederqvæget ved nogle Levnetsmidler og noget Tobak og sendt hen
til Fienden med det Paalæg, at nogle as hans Anførere skulde ind-
sinde sig til en fredelig Samtale paa Tomandshaand. Moffat og
tatiernes Leir. Der, hvor de gjorde Holdt, laa en gammel Mand
og hans Søn nærved en Klippe, den Sidste allerede død af Hunger,
af flere Fotshungrede, en af disse Kroppe laa tildels i selve det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
