Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
terat de under Slaget havde været de nederdrægtig Feigeste imod
kjæmpende Mandspersoner, nu efter fuldendt Slag ogsaa vare de
Grusomste imod de der krafteslosi henliggende Saarede, som ogsaa
imod Fiendens Qvinder og Børn, hvilke de forstorstedelen vilde have
ombragt, dersom ei Moffat havde forhindret dette. Ogsaa her saa
man forøvrigt Exempler paa, at en eneste mindre svært saaret Man-
tatie, omringet af 50 Bechuanere, og maaske med 10—12 Spyd
og Pile i sit Legeme, endnu stedse vedblev at føre Kampen, indtil
maaske en af hans Fiender klovede hans Hoved eller rammede ham
i Hjertet. Selv Moffat sattes flere Gange i Fare ved de Strids-
ører, som mange af de allerede paa Jorden liggende, haardt saarede
Sorte med Anstrængelse af deres sidste Kræfter slyngede efter hans
Hoved. Af nogle Fanger fik man vide, at Mantatiernes Hær den
samme Dag, paa hvilken den va·r bleven slagen ved Griquaernes
,,T-orden og »Lynild« (saaledes benævnede de Musquetilden), havde
været i Begreb med at drage imod Kurumanfloden og overfalde Ny-
Littaku. Efter Moffats Iagttagelse syntes hint krigerske Folk at være
af samme Skikkelse og Herkomst som Bechuanerne, ogsaa var deres
Sprogkun en Dialekt af Serhuanersproget. Kun ere Mantatierue
større, stærkere, mere mørkfarvede end hine Stam·mebeslægtede, og
ved deres lange Krigstog vare de blevne mere tappre og mere fat-up-
lystne end Bechuanerne. ·
Den blodige Folkekrig var forøvrigt endnu ei med hint Slag
tilendebragt. Mantatiernes Hær, som idetmindste endnu tællede
40,000 Mand, var allerede af Hungeren bleven dreven til sit Rov-
myrderi og havde endnu overfaldt og ødelagt mangen en Stad og
bestroet den med de thelslagnes Ben, som de pleiede overalt i Lan-
det, hvorsomhelst de paa deres Streiftog kom hen. Strax i de første
Dage efter det ovenomtalte Slag havde de paanvt vendt sig mod
Svden forat tage Hævn over Bechuanernez de havde selv truet Gri-
quaerne. Dog med alle disse Tildragelser ville vi her ikke opholde
os, men blot endnu betragte de Følger, som de havde for Omven-
delsesværket iblandt Bechuanerne. Dette Folk, og fremfor Alle dets
Konge Mothibi og de fleste andre Høvdinger, havde ved denne An-
ledning lært Missioucererne at kjende som deres Venner og Beskyt-
tere, uden hvis trofaste, med Livsfare forbundne Hjælp de og alle
deres uden nogen Redniug vilde have været forlorne. Lærernes
Handlemaade erhvervede dem hos Folket en Agtelse, der kortefter
ogsaa havde en bedre Agtelse for deres Ord tilfolge. Paa en Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
