Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—57—·
til Capstaden havde Moffat taget med sig den ældste Søn af Mo-
thibi, den tilkommende Arving til Herredømmet, og der viste man
ham meget Venskab og Kjærlighed; ogsaa dette tjente til end fastere—
at knytte den kongelige Families Forbindtlighedsbaand til Missionce-
ren. Saaledes havde Herren, hvis Veie til Menneskehjerterne ere saa
forskjellige af Natur, først for det ydre Menneske brudt en Bane hen
til hine Sjele, som skulde meddele Folket Livets Kraft fra Gud, og
snart fulgte ogsaa det indre Menneske denne Banes Retning.
Et stort Bevis paa den Tillid, som Missionærerne fra nu af
nød, var den Omstændighed, at mange af Bechuanernes Familier
viste sig tilbøielige til snart at følge efter Lærerne, da der efter en
Direktionsbeslutning for deres Station var bleven indkjobt af de
Judfodte et lille Stykke Land, som ligger 31J2 Mil borte fra Ny-
Littaku—— nærmere ved Kurumanflodens Kilde. Til dette Togt blev
der givet dem en ny Tilskyndelse, som ogsaa bidrog Sit dertil, iden
uventet hurtige Død, som vederfores Missioncerernes unge Ven, Prinds
Peclu, en Søn af Mothibi. Ei alene hans Forældre og Slægtninge,
men ogsaa Missionærerne — endskjøndt Enhver paa sin Maade ——— —
havde gjort sig store Forhaabninger og Forventninger om denne unge
Fyrste; de skulde imidlertid faa erfare, at det Haab, der sættes til
det dødelige Kjod,—ikke kan lignes med den Forhaabningk som aldrig
lader Nogen blive tilskamme. Den Afdodes Forældre vare sidenester
ikke fornøiede med deres hidtilhavte Opholdssted; ogsaa disse lode
sig finde villigere til at gaa ind paa den Plan at forandre Bopæl-
Det ubetydelige Tog fra Ny-Littaku til Kurumanstationen var
jo vistnok ikke noget Tog fra Ur i Chaldæa til Haran eller fra Ha-
ran til Canaan, men — efter en mindre Maalestok — havde det dog
for de Uddragende en lignende Velsignelse, som Abrahams Udvan-
dring havde for disse og for hans Efterkommere. Ligesom Duggen
fra Himmelen pludselig viser sig tilstede paa de duftende Væxters
Blade og vederqvæget disse, uden at vi se den komme eller falde
ned, saaledes viste der sig paa Bechuanernes hidindtil uimodtagelige
Hjerter Spor as en Livsbevægelse, som kun Aanden herovensra for-
maar at fremvirke, den Aand, hvis Begyndelse og hvis Ende er
Menneskene en Hemmelighed, ligesom den susende Vinds Begyndelse-
og Ende. Hvo kunde vel ellers forklare sig det, at, naar Missionæ-
ren kun udtalte de samme Ord, kun fortalte de samme Gjerninger
af Guds Barmhjertighed mod Menneskene, som han de hundrede —-
ja de tusinde Gange før havde udtalt og fortalt, at nu først paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
