Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Træk af William Grimshaws Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 70 —-
betragte fra forskjellige Sider; den fremstiller sig, hvad dens Begyn-
delse angaar, som en legemlig, men i sin videre Udvikling, i sine
salige Følger, som en saadan Begivenhed, ved hvilken et Evig-
hedens Liv griber fat i det hendøende Kjød og for stedse danner sig
en Bolig deri. «
Det var paa en Søndag, den 2den September 1742, Dagen
før Grimshaws 37te Fødselsdag, da han cvi veed ikke, i hvilken tidlig
Time paa Morgenen) opløftede sin Sjel i Bønnen. Da man Kl.5
om Morgenen vilde opsøge ham i hans sædvanlige Kammer, havde
han allerede lukket sig inde i Sideveerelsetz herhen pleiede han nem-
lig altid at trække sig tilbage, naar han vilde bede i Enrum. Kort
efter begav han sig hen i et Hus i Haworth, hvor han med nogle
fromme, fr-elsebegjærlige Sjele opbyggede sig ifeelleds Bøn og Be-
tragtninger. Derfra kom han atter hjem og hengav sig paanv til
stille Bon, derpaa gik han hen i Kirken at forrette sit Embede, uden
— saavidt man veed — denne Morgen at nyde saa Meget som en
Drik Vand. Under Oplcesningen af den anden Lektion faldt han
afmcegtig ned til Jorden; man løftede ham op og bar ham ud af
Kirken; han var fuldkommen ved sin Sands og Samling og sagde
endda til de Forsamlede, at de ikke maatte gaa bort, da han endnu
havde noget Vigtigt at sige dem. s
Man bragte ham ind i det nærliggende Hus og lagde ham til
Hvile paa en Seng, hvor han laa i en tilsyneladende bevidstløs Til-
stand. Hans Lemmer vare dødskolde, og man gned ham med varme
Tøier. Efter nogen Tid kom han atter til sig selv. Han var i en
Tilstand af den glædeligste Bevægelse, ja af den høieste Henrykkelse.
Af hvad han da først talte, kunde man slutte, at der midt i den til-
syneladende Død, mens han havde sin fulde Bevidsthed, var opgaaet
et nyt Liv hos ham; han havde faaet en Forudsolelse, ja en umid-
delbar Erfaring og Følelse af det, som Sjselen haaber, naar den er
i Troen; en glad Aand var kommen over ham, der fra nu af og
indtil hans Endeligt ikke mere forlod ham, og som gav det Evange-
liums Ord, hans Mund forkyndte, en indre Overbevisningens og
Vishedens Kraft, som ingen Mørkets og Vantroens Kraft formaa-
ede at modstaa. Han stod op fra sit Leie, gik hen i Kirken og be-
gyndte Eftermiddagsgudstjenesien. Omrrent Klokken 2 begyndte han
denne, men hans Mund var opladt cpaa en Maade som aldrig for-
hen) til Forkyndelsen af Frelsen ved Jesus Christus; han prcedikede
omszdette «Navn og formanede indtil Kl. 7 om Aftenen; det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
