Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Træk af William Grimshaws Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haworthz thi hans Prædikener vare af en saadan tiltrækkende Kraft,
’at ikke alene Menighedens Lemmer men ogsaa mange Andre, som-
)boede flere Mil derfra, med Begjærlighed flokkede sig sammen om
1dem. Men ogsaa hine Faa vilde han ikke tillade en slig Forsomme-
jlighedz han havde derfor den Sædvane, medens-Psalmerne bleve
assungne, endnu engang at gaa ud af Kirken og at se sig om paa
Kirkegaarden, paa Gaderne og i Ølhusene. Dersom han da traf
3paa Saadanne, der vilde forsomme Gudstjenestens Tid med ørkes-
jlos Snak eller med Drik, da henviste han dem med kjærlighedsfuldt
Imen dog saa eftertrykkeligt Alvor til deres Pligt, at søge Kirken, at
man mere frygtede og agtede disse Formaninger-, end alle Fred-3-
dommerens Befalinger og Straffe. En af John Nexvtons Venner
fgik en Sondagsmorgen forbi et Værtshns i Haworth. Her fik
lhan da se, at mange Folk i største Skyndsomhed søgte at flygte
»bort, idet Nogle sprang ud. af Husets underste Vinduer, Andre
over en lav Mur. Den Fremmede kunde ei tænke sig dette ander-
lledes, end at en Jld pludselig var udbrudt i Huset, og at hine Folk
søgte at slippe ud af en Livsfarez men paa sine Spørgsmaal herom
erfarede han dog, at Præstens Nærværelse havde sat dem i denne Skræk.
’ Og ikke blot under de Timer, den offentlige Gudstjeneste ved-
;varede, men ogsaa udenfor denne Tid gjorde Grimshaw sin Menig-
lhed indtrængende Forestillinger med Hensyn til en værdig Høitidelig-
holdelse af Herrens Dag. Disse forvildede Landsfolk vare kun altfor
meget vante til at bortslose den Dag,«som Mennesket skal anvende i
stille Omgang med sin Gud og med hans Ord, i larmende«Lystig-
heder og«i sandselige Fornøielsen der ere farlige for Menneskesjelen.
J selve Landsbyen og i dens umiddelbare Nærhed havde den ivrige
Sjelesorger snart faaet en Ende paa hint Uvæsen. Da fandt de unge
Mennesker paa en anden Udvei for at kunne drive deres vante Ly-
stigheder,——de satte hverandre Stævne paa et fra Landsbyen afsi-
desliggende Sted, hvor man da overlod sig til hoirostet Jubel; For-
gjceves havde Grimshaw, for hvem dette ei blev skjult« fra Prædike-
stolen oftere advaret dem for hin Ulydighed ikke imod sine men imod
Guds egne Bud; deres onde Vane var dem for mægtig, de asstode
ikke derfra. Da forklcedte han sig en Aften og skuffede paa denne
Maade de unge Folks Opmærksomhed ; ganske uventet traadte han
ind i deres lystige Selskab. Ligesom rammede af Torden bleve Alle —
staaende der; han optegnede deres Navne og bestilte dem til sig til
en bestemt Dag og Time. De indfandt sig Alle saa punktlig, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
