Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Træk af William Grimshaws Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—74—«
om Rettens Tjenere var bag dem; i sit Værelse bød han dem at slaa
en Kreds omkring ham og derpaa at falde ned paa Knæ. Selv
knælede han ved Siden af dem og fremsagde en lang, kraftig, til
Hjertet trængende Bøn for dem og med dem; derefter lod han dem
reise sig op og gjorde endnu nogle ved denne Leilighed passende Be-
mærkning-en Fra nu af var der gjort en Ende paa denne stemme
Skik; man hvrte intet Mere om slige Vanhelligelser af Sabbathen. —
En Mand red en Søndag igjennem Haworthz hans Hest havde
mistet en Sko, og han vilde da lade den beslaa hos Chursmeden
Denne vovede dog ei at gjøre dette uden Præstens Tilladelse, og de
gik altsaa begge hen til ham. Den Fremmede bevidnede, at hans Reise
havde Hast; thi han stod iVegreb med at hente Jordemoderen til sit
Hus; Grimshaw befalede da Smeden strax at staa Skoen under Hesten.
Men om ogsaa den blode men dog tillige saa alvorlige Mand
opretholdt og med uforanderlig Strenghed værnede om sin Guds(
Bud med Hensyn til Sabbathens værdige Høitidelighdldelse, saa vidste’
han dog tillige paa andre Maader at holde sin Menighed skadeslos
for de Fornøielser, den før havde havt og nu maatte gjøre Afkald pan
Intet Andet kunde være mere skikket til at fremkalde den høieste Lyst«
som et Menneskehjerte kan optage i sig, end de skjønne Gudstjenester
i Haworths Kirke. Grimshaws Prædikener havde noget saa Tiltræk-
kende ved sig for Gamle og Unge, og i al deres Enfoldighed, hvorij
de ogsaa for den Ringeste blandt Folket vare forstaaelige, havde de;
selv for de Hoitdannede en saa eiendommelig Tiltrækningskraft, at:
den, der engang havde hørt ham, visselig ingen Leilighed forsømte
iil atter at høre ham, og om Nogen kun engang havde havt Del i
denne Nydelse, saa vidste han hele sit Liv at fortælle om den mærk-
værdige Prædiken, som han havde hørt i Haworth. Ingen Mester
i Kunsten kunde i mere levende Farver afmale Menneskenes natur-
lige Liv med dets mange smaa og store Farer og Forvildelser samt
disse Forvildelsers Følger; Alt var levende og dramatisk i dette Ords
ædleste Betydning; ogsaa den ligegyldigste Synder følte sig truffen
og rystetz han vilde maaste have vendt sine Øren bort, men han
kunde det ikke, Sagen angik ham altfor meget dertil. Og naar han
da talte om en Sjels Salighed, som i Christus har fundet Synder-
nes Forladelse, Retfærdighed og Fred med Gud, og —- lig et Barn
ved sin Faders Haand — for Guds Aashn vandrer sin Vei igjennem
Tiden til Evigheden, glad i Haabet, fornøiet i det, som den i Troen
allerede har, næret under uasladelig Beden ligesom med levende Strøm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
