Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Træk af William Grimshaws Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—80—
i den Hellige Skrift. Naar denne var sluttet, kunde Enhver gaa til
’sit Dagvcerk ude paa Marken eller i Huset. —
Ligesom til de huslige Pligter og Arbeider — saaledes holdt
Grimshaw ogsaa de ham betroede Sjele til Opsvldelsen as deres
Undersaatterpligter. Ogsaa holdt han sig selv til Constitutionen, til
Lovene og til Regjeringen i sit Fædrenelandz han frygtede Gud og
ærede Kongen. Ved Rebellionens Udbrud i Aaret 1745 virkede han
af alle Kræfter for Rekrutteringen, opmuntrede Ofsieiererne og for-
manede de unge Mænd til at gribe til Vaaben for deres Guds, de-
res Konges og Fædrenelandets Sag.
Grimshaws Jver og uafladelige Flid vare ikke csom hos Man-
ge, hvis Virksomhed i at udføre rosvcerdige Gjerninger vi beundre)
henvendte paa, hvad der skinner og straaler i Menneskenes Øine
men de vare en i Ageren sorborgen Sæd, der fordetmeste kun var
Gud bekjendt. Jkke sig selv ’"men sin Herre tilskrev han, at denne
Sted trivedes; derfor var hans Glæde derover mere ren og lutret,
og den var ogsaa as den Aarsag større end Andres Glæde over de-
res eget Værk. Den sidste Gang, John Newton besøgte ham, stode
de begge paa en Hoi i Nærheden af Haworth. Det var ved denne
Anledning ikke Landskabets Skjønhed eller Frugtbarhed, der satte
Grimshaw i en saa glad Stemning; thi hine nøgne Klippehvie med
deres Naboer, Sumpene og erreskovene, sparsomt afløste ved Agte,
har Lidet ved sig, der vinder Menneskeoiets Velbehag; det, der saa-
ledes bevægede ham, var Beskuelsen af et andet Sindbillede end det
synbart for Øinene liggende.
,,Da jeg først kom til denne Egn,« sagde han, »da vilde jeg
have kunnet reise en halv Dagsreise langt tilhest baade mod Øst og
Vest, baade mod Nord og Syd uden at træffe paa en eneste Sjel,
der vilde have udvist et ·ret Alvor i deres Salighedssag. Og nu’
— bortseet fra hine allerede salig fuldendte Sjele, der ligesom Si-’
meon gladelig sov hen, fordi de i Troen havde grebet og fundet de-
res Frelser; bortseet fra fem ikke til os henhørende Menigheder, hvis
Sjelesorgere ligesaavelsom enkelte Lemmer i Forening med os blevet
grebne as det iivsvakte Liv, —— hvad har dog ikke Guds Velsignelse
udrettet her i dette fattige Landl Jeg har, saa ofte jeg forvalter
Alterens Saeramente, hver Gang 300 til 500 Communteanter nær
og sjerntfra; med Hensyn til dens største Det as dem formaar jeg, saa-
vidt Mennesteoiet kan skue, at asgive Regnskab ligesaa nøie som an-
gaaende mig selv Jeg kjender deres Begyndelse og deres Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
