Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Træk af William Grimshaws Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-— 81—
gang paa Frelsens Vei. Ved mine gjentagne Besøg og mine Sam-
taler med dem kjender jeg de Fristelser og Farer og de daglige
Prøver, for hvilke de for deres Person, som i deres huslige Stilling,
iaandelig som og i legemlig Henseende ere udsatte, — ja kjender
dem ligesaa nøie, som om jeg selv henhørte til deres Familie.«
Hvor Lidet han tilskrev sin egen Virken, og hvor meget han
alene tilskrev Gud og hans Ord de aandelige Velsignelser, hvori
hans Menighed kunde fryde sig, dette bevidner ogsaa en Beskeden- ·
hedsytring, som hans Levnetsbeskriver John Newton næsten ansaa
for Overdrivelse. Enhver christelig Prædiken af en Anden,- om den
endogsaa i Aand og Kraft uden nogen Sammenligning stod langt
tilbage for hans egen, syntes ham bedre end hans egen, og han
vilde da hellere høre paa end tale selv. Derfor opfordrede han
ogsaa Mænd afs ganske ringe ydre Gaver til at forkynde Evangeliet,
naar de kuns mente det ret alvorligt, "og til at prædikei hans Me-
nighed, og han opbyggede sig saa inderlig derved, som var han en
Begynder, der gik i Lære hos en saadan Mand. Kun en Ting
kunde han selv hos Høitbegavede ikke fordrage, —- naar de nemlig
udtalte sig i Menneskeros. Saaledes f. Er. prædikede engang den
beromte Withfjeld i Haworth, og efterat han havde talt om Leie-
svendene iSammenligning med den gode Hyrde, priste han sine Til-
hørere lykkelige i det Haab, at deAlle ved deres trofaste Sjele-
sorger havde fundet den rette Vei til Frelsen. Saa stor end den
Agtelse var, som Grimshaw havde for Withfjeld, kunde han dog al-
ligevel ikke afholde sig fra at afbryde ham. »O Herre,« raabte han
tydelig, »tal dog ikke saa, smigre dog ei Deres Tilhørere med saa-
»danne Ord. Jeg frygter for, at det er langt anderledes med dem,
end De siger; thi ogsaa med aabne Øine kan man gaa til Helvede.«
I Foraaret 1768 kom en særdeles ondartet Forraadnelsesfeber til
Haworth, hvoraf Mange døde, da den i høi Grad var smitsom. Grim-
shaw havde den Anelse, at ogsaa i hans Hus et Offer vildekomme til at
falde for Døden; han formanede alle sine Folk til at· gjore sig vel
færdige ctil at dø); thi de kunde jo ikke vide, hvem af dem Herren
vilde bortkalde. Selv besøgte han, uden mindste Frygt, de Syge og
Døende og blev ogsaa angreben af Sygdommen. Strax ved det
første Angreb af Feberen var han forvisser om, at han skulde do,
og han glædede sig herover. Døden forekom ham ikke mere som en
Rwdsternes Konge, men som en Engelzs thi han vidste, paa hvem
han troede. Engang udbrod han: »C·udnu har jeg aldrig, siden jeg
— 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
