Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Træk af William Grimshaws Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—82—
! lærte hamat kjende, saa inderlig følt Guds Nærhed som nu.« —
Forresten veed vi kun Lidt om hans sidste Sygdom, thi fordi han
kjendte dens smittende Natur, søgte han at forhindre sine Venners
Besøg. Dog kom der alligevel Nogle, af hvilke En spurgte, hvor-
ledes det gik ham. —— ,,Saa godt,« svarede den Syge, »som det
paa nogen Maade kan gaa et Menneske paa Jorden, og jeg er saa
sorvisset om en sand, evig Lyksalighed, som om jeg allerede nød
den.« — Ved en anden Leilighed sagde han til sin Husholderinde:
»O Marie, i den henrundne Nat har jeg følt Noget af det, som
de hellige Martyrer følte; det var en Fornemmelse, som om mit
Kjød blev brændt paa en gloende Nist. Men den Tid er nu for-
haanden, at jeg fra dette Smerternes Leie gaar ind i Himmelen;
min Fod staar allerede her paa Dørtærskelen l« ·
Endnu i sine friske Dage havde han vtret for en Ven, at han
engang ved sin Død baade vilde føle den største Smerte og den
største Glæde: den største Smerte over det, at han· havde gjort saa
Lidet for Jesus, men den største Glæde over det, at Jesus havde
gjort saa Meget for ham. »Mine sidste Ord,« saaledes sluttede han,
ville blive: ,,Her gaar en unyttig Tjener bort.«
Paa denne Maade og af dette Jndhold vare alle hans Sam-
taler i de sidste Dage.« For den Læge, som havde ham under Be-
handling, udtalte han i de stærkeste Udtryk, hvor dybt Tilbageblikket
paa hans henrundne Levnet ydmygede og bøiede ham. Nu erkjendte
han først ret for Alvor, hvor Lidet han havde gjort for sin Frelser,
hvor mangelsulde og urene endog hans bedste Handlinger havde væ-
ret, og hvor lidet de havde svaret til hans Kalds hellige Pligter og
til dette Kalds høie Vigtighed. »Dersom Gud endnu skjænkede ham
et længere Liv, haabede han at blive flittigere og ivrigere end hid-
indtil.« —- Saaledeshensov denne tro Husholder i fuld Følelse af
sin egen menneskelige Uværdighed, men tillige ogsaa i en glad, salig
Fortrostning paa hans Naade, ved og i hvilken vi ere retfærdiggjorte
og fuldkomne. (Eol. 2, 10.)
Hvor lang Tid han var fængslet til Sygeleiet, vide vi—ikkez Dagen
før hans Forlosning fra al Sygdom, hans Afsked fra Jordens Li-
delser og Glæder-, samt Indtræden hos Ham, hvem hans Sjel hav-
de elsket, og til hvem han havde trostig anbefalet sig, var den 7de
April i Aaret 1763 i det fem og femtiende Aar af hans Alder og
i det enogtyvende af hans Embedsforelse i Haworth
eschss»—————
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
