Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,,I Verdenskulle I have Treengsel«.
Forhenværende Pastor til Schwelm, Schwoll og Sulzback i
Westphalen Johan Jacob Fabrieius’s Levnet, indeholder i dets hele
Udvikling Jntet, der i Verdens Øine kunde vinde Bifald, —- saadan
som nu denne Verden igaar og idag er beskaffen. Lige til dets
Slutning fremtræder det nærmest kun som en Forklaring heelt igjen-
nem over det Sprog: »J VerdenhaveJ Angest.« Heller ikke have
Frugterne af dette moisommelige, selvfornægtende Liv været saadanne,
som dem, Gartneren oftere lader opvoxe og trives for sine Børn til
Besthrkelse for de Svage og Smaa og forat opmuntre til Flid i
gode Gjerningerz men hine Frugter have erholdt deres Udvikling og
vederqvægende Kraft i det Skjulte, — under Jordoverfladen og dybt
iden tildækkende Grund have de baaret deres Fro. — Hvad der er
fuldkommen klart og gjennemfigtigt, som f. Ex. Himmelens Luft, kan
ikke sees af det legemlige Oiez paa lignende Maade anerk" Ver-
dens Oie ikke en saadan reen og klar Enfoldighed, so«· en, der
fandtes hos Fabrieiusz den er hos Verden ikke agtet for Nogenting
Denne Mand har, saavidt man kan dømme, efter sin Omvendelse
til Gud Jntet gjort eller talt for at behage Menneskene, men Gud
og ene og alene for Guds Skyld; hans Ord forekom derfor kun dem
rette og elskelige, som selv vare i Gud; for alle Andre vare og bleve
de kun en Forargelse og Daarskab. Fabricius gik for sig selv sin
alvorlige, ensomme, moiefulde Gang under en bestandig Aarvaagenhed,
under en uafbrudt Kjærnpen for den sande Helliggjorelse mod alle
Legemets og Sjelens Begjærligheder formedelst Jesu Christi Aand.
Kun faa Sjele har der været, hvem det har været givet at vandre
denne Vei med ham ; thi Porten, som forer derhen, er trang.
Hvo der altsaa er udgangen i denne mennesketomme Ørken for maaskee
at see en Mandi blode Klæder, f. Ex. en Skribent eller Lærer, som
blænder ved stor Veltalenhed, han firtder her ikke, hvad han søgte
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
