Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Ungdomshistorie og Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.—2—
Men hvo, der er udgangen for at see en Kamp indtil Blodet
hos det af Gud fødte Menneske, en Troskab indtil Døden, — hvo,
der er udgangen for at sinde en Seierherre i Væddelobet, en Seier- »
henre, som holdt sit Legeme i Tomme og kjæmpede den rette Kamp,
paa det at han kunde vinde det foresatte Klenodie, en fuldendt Mand
fi Christo, han vil ikke forgjæves have gaaet Veien.
Ungdomshistoric og Omvendelse.
Johan Jacob Fabrieius var sødt ved Begyndelsen as 30aars-
krigen, i Aaret ,1618, i Lennep, i Storhertugdommet Berg, af skikke-
-lige, redelige Forældre Sine Skoleaar har han tilbragt paa Emn-
nasierne i Lippstadt,— Koln ved Rhinen og Dortmund. Her maa han
ialfald allerede haveslagt en god Grund til de fortræffelige, lærde«
Kundskaber, som hans Discipel senere heni Tidens den høitbegavede,
beromte Lærer i Theologie i Rostock, Dr. Heinrich Miiller, herom-
mer hos ham; han havde Fabriciusat takke ikke blot for sin store
Færdighed i de lærde, navnlig da de osterlandske Sprog, men, som
han ogsaa offentlig anerkjendte, ,,Alt, hvad Godt han vidste, havde
han, næst Gud, ham at takke for «
Men om ogsaa vor Fabrieius’s Fremskridt i Skolestudierne for-
tjente en rosende Anerkjendelse og gode Forhaabninger for Fremtiden,
saa maa derimod denne Forhsaabning hos mangen en Alvorligsindet
atter igjen være bleven meget nedslagen ved Ynglingens sædelige For-
hold. T i Alle, der kjendte ham som Dreng og som Yngling, i hans
, Fædre9»og siden ved Gymnasierne, fortalte, at han i·sin
Ungdom » ·e været saare fuld af Kaadhed og af ryggeslose Sæder,
· og naar han selv talte om sin Ungdom, bekræftede·han dette Udsagn.
Efter tilbagelagte Skoleaar reiste Fabrieius til Rostocks Uni-
versitet, hvilket dengang var rigt paa Lærere, til hvis Ord og Gjer-
ning, i en for Tusinder af Sjele velsignet 9irksomhed, Gud selv
bekjendte sig, fordi de bekjendte sig til ham. Den akademiske Frihed
kom meget beleiligt for en Yngling af en saadan Sindsretning Han
nod den af alle Kræfter, og naar han med sædvanlig Flid havde
bivaanet Lærernes Forelæsninger, tog han hen til sine ligesindede
Kammeraters støiende Glædeslag og overgav sig, ligesom de, til
Ungdommens Daarskaber og vilde Sandseruns Han ansaa denne
Levemaade for saa vel forenelig med sit tilkommende Kald til Prædi-
kant, at han — efter at have tilbragt Loverdagen i vild Støi —-
om Søndagen uden Betænkning besteg Prædikestolen i en as de nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>