Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Ansættelse til Prædikeembedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—.8—.
Ansættelse til Prædikeembedet. —
Efter fuldendt Studeringstid vendte Fabrieius tilbage til sit
Fædreland og boede hos sin Moder i Lennep. Men just ved denne
Tid var Præsten i Schwelm afgaaet ved Døden, og den daværende
Menighed havde det meget travelt med Raadslagninger ianledningas
denne Posts Beseettelse. Det Ry for grundig Lærdom og store Ga-
ver til Prædikeembedet, hvori Fabrieius stod, bevægede Nogle af de
Ældste og Forstanderne i Menigheden til at gaae hen til ham og spørge
ham, om han vel, saafremt Valget traf paa ham, maatte ville følge
Kaldet og blive Præst i Schwelm. Fabrieius svarede, at, hvis Gud
saa vilde have det, vilde han ikke modstaae hans Førelse. Imidlertid ·
hengik der endnu nogen Tid, førend Menigheden kunde komme til
Enighed om Valget; ogsaa bestreebte sig flere Andre» i Aar maaskee
ældre og i Anseelse staaende Præster og Kandidater til Prædikeem-
bedet for at lede Valget til hiin indbringende Post hen paa sig. Da
vilde vor Fabrieius’s Slægtninge bevæge denne til, at han dog un-
dertiden maatte reise hen til Schwelm og hos sine derværende Ven-
ner opfriske den venlige Erindring, han stod i, — maaskee ogsaa ved
venlig og hoflig Omgangsmaade endnu vinde en og anden Stemme
for sig. Men heller ikke ved denne Tiltale lod han sig bevæge til
et eneste bifaldende Skridt, men bevidnede sine Venner, at han ganske
havde aubefalet Gud Sagen og var forsikret om, at denne vilde
indrette Alt til hans Sjels Bedste. Hans brændende Bøn for
Menigheden i Schwelm var alene den, at Gud vilde skjænke dem
en trofast Lærer. Han selv var langt fra, imod Guds Villie at
ville enten trænge sig ind i eller smigre sig —ind i et Embede, ja han
vilde i den Hensigt-« ikke flytte en Fod af Stedets Vilde Gud have
ham til Schwelm, saa var han mægtig nok til at indrette og styre
lt saaledes (ogsaa uden menneskelig Søgen og Løben), at det kom
til at skee.
Og saaledes skedte det da ogsaa. Fabrieius blev efter nogen
Tids Forløb ved Menighedens enstemmige Valg kaldet til Schweltn
For Ordinationen maatte han underkaste sig den sædvanlige Prøve
hos Superintendenten og flere Præster, som, endskjøndt En ogAnden
kun havde liden Lyst dertil, dog ei kunde Andet end at tilkjende
hans grundige Kundskaber og Gaver til Prædikeembedet et gunstigt
Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
