Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Om hans Prædikeners Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—·— :.—.- :T«
-————:-=«.«. chxfzck
)
——10— S
Tij
rja som igruuden bærer det alene. Han skal gjernGldde Ringhed og
Foragt behage sig; thi det er dette Gevandt, som sHerren selv bar
herpaa Jorden, og hvori han nu ogsaa klæder sine ·Lemmer, der
endnu ere paa Jorden. Men naar Christus agter ham værdig til
saadan mere i Øinene faldende Lighed og Samfund med ham, maa
hanjogsaa fremfor Alt tragte efter, at han bliver værdig til og deel-s
agtig i den indre Lighed og Overeensstemmelse med sin Herre: den-
sande Hjertensydmyghed for Guds -Øine, den Blidhed og Taalmo-
dighed, som ved Kjærlighed overvinder Fiendernes Heftighed. Thi et
Menneste, der endnu lader Had faae Raaderum i sig, han er endnu
langt fra Christus. Daglig mere og mere maa da Christus, men
ikke den medfødte Natur, leve og regjere i os. Men sorat dette kan
foregaae i os og blive fuldfort til Enden, er isandhed ogsaa en daglig
Kamp med Kjød og "Blod og en ret alvorlig Beden og Aarvaagen-
hed nødvendige, —’ en Aarvaagenhed, der endogsaa ved de ubetyde-
ligste Ting giver Agt paa, om de kunne geraade Sjelen til Skade
eller ikke. Thi hvo der ikke omhyggelig holder et vaagent Øie med
sin Natur, med sin sandselige Begjærlighed, endog blot i Smaating,
som f. Er; i Mad og Drikke, saa at han, der frister til Umaade-
lighed og Yppighed, derigjennem faaer komme ind paa ham, en Saa-
dan vil ogsaa snart være udsat for de mægtigere Fristelser til Vrede, ’
til- Hjertets Ureenhed og til andre Synder, og —— uden Guds sær-
deles Bevarelse — vil han ligge under for dem. Det er ikke nok,
at vi daglig erkjende os som Syndere og ydmyge os for Vor Herre.
Vi skulle lære af Hjertet at elske«Gudz men hvo, der af Hjertet elsker
Gud, han tager sig vare for Synden. J denne Kjærlighed til Her-
ren bestaaer allerede her bi Tiden, men endnu mere i Evigheden, den
Christnes hele, eneste Salighed. Derfor er Intet ubetydeligt, men
det er Alt stort, som kan adskille og fjerne os fra Kjærligheden til
Christus, fra Vor Herre, eller bringe os nærmere hen til ham; en
stor Sag i hans Øine er selv et Æb1ebid af Ulydighedz men en-
stor Sag er ogsaa den lille Skjerv, som Enken giver«
Foruden disse almindelige Formaninger og Belærelser pleiede
Fabrieius alvorlig og uden Personsanseelse at tugte og straffe de For-
argelser og Laster, som forekom i hans Menighed, og i den Anled-
ning at paavise, hvor langt Saadanne, der begik deslige Ting, endda
vare fjernede fra sand Christendom, ja hvorledes de endnu ei engang
havde gjort nogen Begyndelse i Christenlobet, hvor meget de end
gjorde sig til af deres pvrige saakaldte gode Gjerninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
