Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Om hans specielle Sjelepleies Udførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, ligaand og hans Kraft paa vort Hjerte, der af N
sen er udueligt
til det Gode Han sluttede derpaa i Alles Nærværelse med en Bon
i Herrens Navn, om at de dog maatte forblive troe og bestandige i
den gudfrvgtige Vandet samt skye og slhe Synden som Djævelen
selv. Thi den, som vedbliver i Synden, han har ikke Lov til at trøste
sig Ved Christus og hans Lidelse og Dodz ja disse geraade ham kun
til en tung Dom. Thi Christus er ingen Svndetjener og er ei død
for os, forat vi skulde have Frihed til at synde, men forat de, som
leve, ikke skulde leve sig selv, det er: deres medfødte onde Tilbøielig-"
heder, men ham, som er dod for dem og med sit Blod har kjøbt dem.
Naar de Børn, hvis Kundskaber han havde prøvet, vare fattige,
pleiede han at give dem Noget og befalede dem derhos, at de dog
maatte vel beholde og i deres Hjerter bevare, hvad han havde lært
og sagt dem om Gud og om Veien til Himmelen, forat de ogsaa
kunde vide at gjore rede derfor, naar han kom igjen. Naar da Be-
boerne i et saadant Huus ikke vare opseetsige og ulydige imod den
guddommelige Anordning, knælede han derpaa ned og formaaede og-
saa alle Tilstedeværende, hvad enten de vare høie eller lave, fattige
eller rige, til at gjøre det Samme i Forening med ham. Han bad
derpaa sammen med dem og i deres Alles Navn. Efter forrettet
Bøn stod han op, rakte Enhver af dem Haanden og bad Alle, at de
dog af alle Kræfter maatte beflitte sig paa Gudfrygtighed og ikke
forglemme, hvad han havde lagt dem paa Hjerte, ja han lod oftere
hver Enkelt give ham Haanden paa, at han vilde efterkomme og ad-
lyde Guds Ord og Bud. —- Paa en saadan Maade pleiede han
daglig at besøge flere Huse i sin Menighed og at vedblive saale-
des med dem, og omendskjøndt en Deel af hans Menighedslem-
mer boede flere Miil bortfjernede fra Schwelm, lod han sig dog
ikke afskrække ved Veien og Bryderiet, uden- at tage Hensyn til Aars-
tiden og Veirliget, forat kunne bevise deres Sjele den fornødne Om-
hyggelighed og tro Pleie. »
Under alt dette holdt han alligevel, som en god Læge, altid
meest Oie med de aandelig Syge og Vildfarende, og jo sværere
deres indre Sygdom var, desto oftere besogte han dem, desto omhyg-
geligere og alvorligere antog han sig deres Sag med Bon, med Op-
fordring, med Formaninger. Hvis der i et Huus fandtes en Vild-
farende eller en af en Feil Overilet, pleiede han sædvanlig først og
tillige i Eenrum at tale med saadan En, at belære ham, at styrke
ham idet Gode eller, ved given Anledning, at trøste ham af Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
