Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Om hans specielle Sjelepleies Udførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» — 13 —
Ord og igjen ise hans Mod. Dog — vidste han i sin Menig-
hed om Saad»nne, som levede i aabenbare Synder, Had Nid, Ufor-
ligelighed, Fraadseri, Drukkenfkab, Vanhelligelse af Sabbathen, i
Horeri og Ægteskabsbrud, og vidste han, at disse vedbleve hermed,
saa gik han flere Gange hen til disse Folk. Han formanede dem
først — altid kun under fire Øine og paa den meest lemfældige Maade,
omtrent med følgende Udtryk: Jeg horer og bemærker tildeels selv,
at Eders Sjel er i en stor Fare. Jeg har derfor ikke hverken kunnet
eller maattet undlade at foreholde Eder Saadant og at formane Eder
til dog at afstaae fra denne Synd, og jeg haaber, at J ikke vil mis-
! forstaae denne min trofaste, velmeente Formaning,fordi jeg jo paa
Guds Vegne er forpligtet til at advare Eder.
Oftere lykkedes det ham strax ved det første Besøg af denne
Natur at finde Indgang i Hjerterne. Men om han ogsaa kun be-
mærkede den allermindstefgode Begyndelse af denne Slags, saa aflod«
han- ikke med at fortsætte sine Bestræbelser, indtil han med det gud-
dommelige Formanings Ord ganske havde trængt igjennem. Ligele-
des naar han vidste af Folk i sin Menighed, der levede i Had, Nid
og Uforligelighed med sin Næste, undlod han ikke at opfordre dem til
« Forlig med deres Fiende. Og naar de maaskee gjorde den Ind-
vending, at de ikke vare Fornærmerne, men de Fornærmede, og at de
ikke heller vare uvillige til at forlade deres Fortteermer, naar han
kom hen til dem og bad om Forladelse, faa foreholdt han dem det
Sprog: »Dersom din Broder synder imod dig, saa gaa hen og straf
ham mellem dig og ham alene.« Han beviste dem heraf, at ogsaa
den Fornærmede er forpligtet til at gaae hen til Fornærmeren og at
søge Udsoning hos ham; naar deres Sind dertil var villigt, førte
han dem selv hen til deres Fornærmere og overvandt de Sidstes
( Haardnakkenhed ved Taalmodighed og Kjærlighed Eller han foran-
staltede en Sammenkomst af de fiendtlige Partier paa «et andet Sted
og anvendte da al Umage paa at forlige dem-med hinanden.
» Men hvis de, hvem han i saadanne-eller andre Forseelsestilfælde
: tiltalte, ikke toge hans Formaning tilfolge og ikke vilde lade deres
; Synd gjøre sig ondt eller love ham Forbedring-, saa kom han nogen
Tid efter tilbage igjen og formanede dem atter i al Sagtmodighed
med Bon og indstændig Begjæring at de dog maatte lade sig sige
og lade sig hjælpe, og saaledes gjorde han vel endog flere Gange.
Men forbleve de da endnu bestandig i deres Haardnakkenhed, saa
, tiltalte han dem skarpere, lod dem sidenefter gaae nogen Tid hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
