Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Om hans specielle Sjelepleies Udførelse - Ungdommens Underviisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—17—
pel, »rnen alene til vor Herres Jesu Christi Exempel.«
Herpaa endte han sædvanlig saadanne Taler med den Formaning,
at dog Ingen maatte opsætte sin Forbedring indtil Dødssengen, men
endnu den Dag idag, — i sin fulde Legems og Sjels Kraft — henvende
sig til Gud. Thi saadan sildig Bod var kun sjelden en sand, retskaf-
fen Bod. Naar endelig den Afdode havde været en saadan, som
havde henlevet sine Dage i aabenbare, forargelige Synder, Ægte-
skabsbrud og Horeri, Gjerrighed, Uforsonlighed, Hovmod, Fylderi og
Sabbathsskjænden,-da pleiede Præsten ogsaa at rette sin Ligtale imod
en saadan Last, og naar han saa kom til den Afdodes Levnetsbestri-
velse, udtrykte han sig omtrent saaledes: ,,Hvorledes vor Afdode har
levet, det vide J, som har kjendt ham; hvorledes han er død, det
veed Gud alene. Os tilkommer det ikke at for-dømme Nogen, —-
derimod ville vi lade os advare fra at efterfølge et saadant Erem-
pel, men itide forbedre os og gjøre Bod.«
Da ifølge Sagens Natur saadanne strenge Ligtaler oftere ram-
mede netop de rigeste, høiest anseede Lemmer af Menigheden, saa
forfeilede de·vel ikke deres Hovedvirkning: at beskjæmme og forskrække
de sikkre Syndere; men de opvakte ogsaa i rigelig Maal Forfølgelse
og Spot imod Retfærdighedens Prædikant.
Ungdommens 11nderviistting.
Medrette gjør vor Fabrieius’s fromme Levnetsbeskriver opmærk-
som paa, at det i Erkjendelsen af guddommelige Ting og i Sjelenes
Belærelse til Gudfrygtighed forholder sig netop saaledes som ved den
videnskabelige Belærelse og Udvikling. Just ligesom en Skolediscipel,
der skal oplæres i Kunster og Sprog, aldrig kunde blive grundig deri,
naar man —- uden nogensomhelst forudgaaende Skole- og Elemen-
tærunderviisning — strax vilde sende ham paa Akademierne sorat
høre de derværende Lærere, saaledes vil ogsaa et Menneske, der ingen
christelig Ungdomsunderviisning har nydt, kun sjelden hoste det rette
Gavn af Prædikenerne. Dette saa meget mereJda de Lærdomme
og Sandheder, som i den ganske spæde Ungdom plantes ind i Hjertet,
her altid finder den dybeste Indgang og den kraftigste Trivsel, og da
en Lærer for Børn kan fatte hvert enkelt i Øie og behandle det, efter-
som det har behøv. Man finder derfor næsten bestandig i fromme
Menneskers Levnet, der ere blevne vidt befordrede fremad paa Gud-
ftygtighedens Vei, at det første Indtryk af det Gode er bleven lagt
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
