Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Om hans specielle Sjelepleies Udførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sk-
—16- er
hans Indflydelse og hans Anseelse hos mange Uvislzizda men givet
de Ildesindede et Vaaben ihænde mod ham, bleve saadanne Tilfælde
ofte benyttede forat sætte den offentlige Magt i Bevægelse imod ham.
Dog, alle Bebreidelser og Befalinger, som han erholdt til Indskrænk- »
ning af sin »utidige« Iver, kunde ei bevæge ham til at afvige endog »
kun et Haarsbred fra det, som han ansaa for en tro Lærers Pligt,
der er en Hyrde og en Huusholder over Guds Hemmeligheder.
Hiin Vebreidelse for en utidig og overdreven Iver maatte blandt
Andet ogsaa da træffe vor Fabrieius, naar han ved Dodssenge eller
i sine Ligprædikener ved de Afdodes Liigkiste eller ved Graven Intet
anførte i sine Taler, som var Sandheden imod, blot forat behage
Menneskene, men altid kun det, som var overeensstemmede med Sand-
heden, og som var ret for Gud (efter Ps. 15, 4.)—. Blot da, naar de
Afdode havde været ret troe Christi Disciple — i deres Tro som i
deres Vandel, ndgjod hans Tale sig i Udtryk af Glæde og tillige i
Klager over deres Vortgang saavelsom i Velsignelser. Og om og-
saa den Afdode havde været en fattig, yderst lidet agtet Lazarus,
henviiste han dog Tilhørerne til hans Exempel og formanede dem
til at efterfølge samme. — Vare de Afdode Saadanne, hos hvilke
man i deres Liv og Vandel kunde bemærke·et og andet Spor til
et godt christeligt Sindelag, saa omtalte han dette med hjertelig An-
erkjendelse, men tilføiede hertil, han vilde Ingen henvise til deres
Exempel, men Alle blot til Christi Forbillede og Exempel. Dette
maatte man ganske og uden al Forbeholdenhed, ikke blot i enkelte gode
Stunder og i enkelte Træk, efterfølge. — Naar fremdeles Ligtalen
angik et Menneske, som vel ikke havde fort et i det hdre netop laste-
fuldt, men dog et efter denne Verden indrettet Levnet, og derhos en-
ten intet Spor havde udviist af sand Selverkjendelse og retskaffen Bod,
eller dog kun forst paa Dodsleiet havde givet enkelte Tegn hertil, da
pleiede han at tale omtrent saaledes: »Hvorledes vor Afdode har-levet,
kjære Tilhørere, det vide I, som har kjendt ham og har- seet hans
Ud- og Indgang, hans Gjoren og Laden. Men hvorledes han er
dod, det ved alene Gud. Dog kan jeg paa min Side bevidne,
at, da jeg rinder hans Sygdom var hos ham, ogsaa han har be-
kjendt sine Synder og sagt, at de gjorde ham ondt; ogsaa har han lovet
mig at forbedre sig, naar Gud igjen vilde hjælpe ham op ; han har
ogsaa gjerne og flittig bedet med mig og ladet spore meget godt hos
sig, saa jeg haaber, at Gud, sor sin Kjærligheds Skyld, har tilgivet
ham hans Synder-. Men vi henvise Ingen til ham og hans Exem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
