Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Ungdommens Underviisning - Fabricius’s huuslige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·— »19 —
hos alle Forældre, som hørte ham, en dyb Eftertanke og Studsen
og vakte Mange iblandt dem til en Prøvelse af deres egen Tilstand
og til alvorlig Bøn for Guds Aasyn om Forbarmelse og Hjælp
Men paa selve de unge Christne, som den med saa brændende Jver
meddeelte Underviisning nærmest angik, var denne Sæd af Taarer,
alvorlige Forbonner og Belærelser af Guds Ord ikke forgjæves ud-
saaet, men den bar, hos Nogle tidligere, hos Andre sildigere, mange
Fold Frugt, hvis Velsignelse maaskee endnu vil kunne paavises hos
Efterkommerne i 3die og 4de«Led.
Fabricius’s huuslige Liv.
Omendskjondt vor Fabrieius erkjendte, at en menneskelig Forord-
ning, som forbyder Præsterne at indgaae i Ægteskab; er urigtig og
imod Guds Bud, havde han dog stor Tilbøielighed for den ugifte
Stand og var af den Mening, at, naar det ved Guds Naade var
ham muligt, gjorde en Evangeliets Forkynder vel i at forblive ugift,«
deels forat han ikke ved at have en Hustru skulde forføres til Lun-
kenhed eller ved Næringssorger blive standset og indviklet, deels ogsaa
forat det kunde være lettere for ham at taale Forfølgelse og Trængsel
for Evangeliets Skyld. Han forblev derfor ugift lige indtil det 13de
Aar efter sin Befordring til Prædikeembedet og var tilbøielig til sit
hele ovrige Liv at forblive i eensom Stand. Senerehen saa han sig
dog nødt til at opgive dette Forsæt. Mindre vel derfor, forat han
ogsaa heri kunde gjøre den Mistanke til Skamme, som hans Fien-
der og Bagtalere, midt iblandt hans egne Embeds- og Troes- For-
vante, havde opvakt imod ham: ,,som var han ikke god og ægtesklut-
hersk,« hvormed idetmindste en stor Deel af hans Menighed tabte
deres gode Tiltro til deres oprigtigtmenende Lærer, — end meget
mere af en anden Grund, der nærmere vedkom ham som Menighe-
dens Forgjænger i Exempel og Gjerning. Thi naar Fabricius for-
manede Familiefcedrene og Mødrene til .·Fredsommelighed, til at stole
paa Gud, til Velgjørenhed, til mere samvittighedsfuld Opsigt med
deres Børn, eller han dadlede dem for deres Svagtroenhed og Gjer-
righed, saa svarede disse ham oftere: ,,at han som en enkeltstaaende
og ugift Person rigtignok havde let for at tale, men han skulde kun
engang forfoge det,"fkulde begive sig ind i den ægteskabelige Stand
og som christelig Huusfader overtage Omsorgen for Kones og Borrts
saavel legemlige som aandelige Vel, skulde saaledes ophøre med sin
hidtil havte Rolighed, — saa vilde han selv erfare, hvor vanskeligt, ja
11-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
