Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Fabricius’s huuslige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.—..-—-s. -.- — . —
tægter og derhos klagede lidt over, at det faldt dem svært at udrede
disse paahvilende Afgifter, saa gav han dem Altsammen tilbage igjen.
Men endogsaa om de ikke beklagede sig, men han dog vidste, at de
vare fattige og stjonnede deres trange Kaar af deres Klædedragt,
gav han dem dog deres Afgift tilbage. Og naar de af Undseelse
vægrede sig for at tage derimod, saa nødede han dem alligevel til
atter at bære det Medbragte hjem igjen til deres Koner eller Børn,
thi Gud havde givet ham, at han endnu havde Noget tilbage, og
naar dette var fortæret, vilde han vel endnu give ham noget Mere.
Det Sprog: »Giv den, der beder dig, og vend dig ikke bort fra den,
som vil laane af Dig,« iværksatte han efter bedste Evne og Formue.
Om han havde vidst af et Menneske i trængende Nød og han-kun
havde havt en Bid Brød eller en lille Penge,— saa vilde han ikke
have kunnet slaae sig til Ro, førend han dermed havde lindret den
Fremmedes Nod. Kun Saadanne gav han Jntet, der vare i saa- -
dan Stilling, at han ansaa det for Synd, naar han ved sin Gave
bestyrkede dem i at gjøre det Onde, og naar Folk laante hos ham,
som efter alt Udseende allerede havde til Hensigt at skuffe Præstens
godmodige Tillid til dem, saa opfyldte han vel deres Begjæring om
han var istand dertil, men han indskjærpede dem tillige det Sprog:
»Den Ugudelige laaner og betaler ikke tilbage« (Ps. 37, 21). El-
lers gav han i sit Hjertes Eenfold til de Nodlidende og Trængende,
og naar Nogen vilde møde ham med den Indvending, at saadanne
Personer ikke vare en saadan Gave værd, fordi de endog vare slette Folk,
saa anførte han nogle Ord af en from, ung Studerende og Adels-
mand, med hvem han engang i sin Ungdom havde gjort en Reise
sammen. Da denne vilde uddele en Almisse til nogle fattige Drenge,
som bad ham derom, vilde Gjæstg—iverkonen aftale ham herfra, idet
hun tilføiede, at det var slette Drenge. Men han gav til Svar:
»Ogsaa jeg er en slet Dreng, saa vil da den ene slette Gut give den
anden Noget.« — Dog endnu mere Glæde og Iver i at gjøre vel
og hjælpe udviste Fabricius da, naar den Nod, han søgte at lindre,
rammede en af hans Fiender eller Bagtalere. Uden at disse selv
vidste eller mærkede det, lod han Velgjerninger tilflyde dem eller af-
værgede den Ulykke, som maaskee truede dem, ved at afvende den
fra dem og ved Forbon hos Øvrigheden. Efterat Fabrieius havde
giftet sig, pleiede hans Hustru med Beskedenhed at gjøre ham Fore-
stillinger, naar han, som det syntes, gav bort over, hvad de havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
