Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Fabricius’s huuslige Liv - Forfølgelserne imod Fabricius og gjentagne Fordrivelser udaf Embedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—23—
Raad til. Men han svarede da altid spøgende: »Naar en Veiler bort-
ikjeenker Noget til den Anden, lee Englene i Himmelen derover.«
Saa var han ogsaa efter sin Leilighed gjæstfri. Hans store
Lærdom og Færdighed, fornemmelig i det hebraiske og græske Sprog,
i hvilke han var saa vel hjemme, at han flydende kunde tale dem,
drog oftere unge Lærde til ham, som vilde benytte hans Underviis-
ning og øve sig i Sprogene. Men vidste han, at disse vare velha-
vende, saa tog han uden Betænkning imod det, som de tilbode ham
for hans Bryderi og længere Tids Beværtning. Dog, hvis de vare
fattige, forlangte han ingen Betaling af dem, om de saa ogsaa hele
Maaneder og Aar havde havt Ophold i hans Huus.
Forfolgelferne imod Fabricins og gjentagne Fordrivelser
udaf Embcdet.
Disse Lidelser, som faa ganske besynderligen sammenhobede sig
over vor Fabricius, toge allerede deres Begyndelse strax efterat han
var vendt tilbage fra Universitetet. Han havde i sin Samvittighed
følt sig opfordrer til at erindre en vis Pastor-, der ei vandrede sit
’ høie Kald værdig, om hans paahvilende Pligter, og omendskjøndt han
kun havde gjort dette i Fortrolighed og i al Ydmyghed, saa kunde
dog hiin Mand, fom hos Verden kun stod saa meget mere i Anseelse,
fordi han stillede sig den liig, dog aldrig tilgive ham denne velmeente
Frimodighed. Da senere vor foi sin Herres Huus saa nidkjcere og
ivrige Fabricius »uden Personsanseelse uddelte lignende aandelige Læ-
gemidler til flere høiere og lavere Geistlige, saavelsom ogsaa til an-
seede Professoren saa opbragte Bitterheden i disse lægende Gaver·
en stor Deel af Standen imod ham; den Stand, fom efter dens Be-
stemmelse i ganske besynderlig Grad skulde have understøttet en saadan
Broder i hans velsignede Virksomhed. Dertil kom maaskee endnu
ogsaa Misundelse over Fabrieius’s Befordring til et Embede, han ikke
engang havde indgivet Ansogning om, til det af saa Mange forgjæ-
ves søgte indbringende Præsteembede i Schvelm. Og saaledes gik
det til, at han iblandt de Skriftlærde og i Præsternes Samfund for
en stor Deel havde Fiender, som med al mulig Flid bevogtede og
søgte at forkjættre ethvert af hans Skridt og enhver af hans offent-
lige Yttringer, omendskjøndt Gud tillige viste ham den store Velgjer-
ning, at hans Ungdomsven og trofaste Kammerat under Kamp og
Lidelser allerede i Rostock, den forhen omtalte Charias, blev Præst i
det nærliggende Campen, og desuden i den fromme Superintendent
ch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
