Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Forfølgelserne imod Fabricius og gjentagne Fordrivelser udaf Embedet - Fabricius’s sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde have været dodeligt, hvis det rigtig havde truffet. Her-efter
traf Øvrigheden, forat standse den voldsomme Splittelse i Menighe-
den, Foranstaltning til, at Fabricius blev fjernet derfra, dog under
den Betingelse, at den opscetsige Menighed med Penge skulde bode
for den begangne Uretfærdighed. Denne Omhn var imidlertid for-
gjæves, thi der, hvor Fabrieius ikke havde noget Arbeide, tog han
heller ikke imod Penge.
Nogen Tid efter modtog han et Kald til det ganske lidet ind-
bringendse Præsteembede i Schwoll. Og her var det, hvor han, som
allerede ovenfor nævnt, indtraadte i Ægteskab Thi Omsorgen for
det tilstrækkelige Udkomme og overhovedet for Judtægternes Belob
tyngede saa lidet paa ham, at han senerehen, da Fyrsten til Sulz-
bach kaldte ham fra Schwoll, og det forekom ham som Guds Villie,
at han skulde følge dette Kald, heller ikke i mindste Maade spurgte
efter, hvormeget Jubtaegterne ved dette nye Embede beløb sig til.
Da saaledes hans Slægtningei Lennep, som han besøgte paa Gjen-
5 nemreisen fra Schwoll til Sulzbach, erkhndigede sig hos ham med
«Hensvn til Aarsindtægterne i hans nuvaerende Embede, svarede
i han, at dette var ham fuldkommen ubekjendt. Men han haabede dog,
iat der vilde findes saa Meget, som til hans og Familiens nødt-ars-
»tige Underhold var tilstrækkeligt —
Fabricius’s sidste Lede-uar.
J Sulzbach tog Gud hans trofaste, elskede Huusmoder bort fra
hans Side. Hun havde efterladt ham fire Børn, der tildeels endnu
vare saa smaa, at de blot til Nød kunde undvære en-bestandig mo-
derlig Opsigt og Pleie. Da han i omtrent et Aar med megen Be-
svaer havde baaret baade en,Moders og en Faders Omsorg, saa
skedte det, at en ung og rig adelig Enke, som dengang opholdt sig
i Sulzbach, fattede Tilbøielighed for ham for hans fromme Bandels
Skyld og meddelte Superintendenten Justus Braune, der var hans
inderlige, broderlige Ven, sin Beslutning om at ville række Fabricius
sm Haand, hvis han saa vilde. Efter sin Vens Raad, der nøiere
kjendte til Enken, gav Fabrieius sit Samtykke til dette veltneente For-
slag. Men da Enkens fornemme Forældre fremkom med mange Op-
hævelser ianledning af denne Forbindelse, og da Fabrieius erfarede,
at Fienderne af dette Ægteskab, han dogaldrig selv havde sogt, toge —
Anledning til Spotterier, idet de sagde, at nu kunde man netop see,
hvor lidet alvorligt han selv meente det med sin Lære-, saasom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
