Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Fabricius’s sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—26—
nu paa eengang spurgte efter baade Penge og Rang, — kom han
atter til en anden Tænkemaade herom. Thi han begyndte at frygte
for, at en saadan Forbindelse kunde give Anledning til Forargelser,
og det havde til enhver Tid været hans Grundsætning hellere at af-
hugge sig Haand og Fod end at give Forargelse. Han opgav derfor
sit Forehavende og valgte til Moder og Opdragerinde for sine Børn
og til sin Hustru en Datter af fattige, men fromme Forældre, »en
Jomfru af faa Ord og stille Vandel, som havde lært at være flittig
med sine Hænder«. — ——Om vor Fabricius’s ydre Livsornstændighe- »
der i hans sidste Leveaar er kun Lidet bleven os bekjendt. Han præ-
dikede i Ord og i Gjerning, fremdeles ligesom for, med stort Alvor
og Troskab Veien til Saligheden Tillige blev han endnu stedse frem-
deles spottet og forfulgt af den saakaldte Geistlighed, endskjont Gud
i den gamle Hertug Christian August fra Sulzbach havde ladet ham »
finde en trofast Ven og Beskytter. Denne Herre, som var meget be-
rømt for sin store Lærdom og Viisdom, anerkjendte dog, endskjont
han var Katholik og Fabrieius Lutheraner, den sande Christentroes
Aand og Kraft hos denne Mand og havde denne ufortrødne Evan-
geliets Forkynder saa kjær, at han endogsaa efter Fabrieius’s Død
faderlig svrgede for Sammes Enke og faderlose Smaa. Efter En-
kens snart paafølgende Død sørgede han for at udnævne en For-
mynder for hendes efterladte Børn, og denne maatte drage Omsorg
for, at de bleve forsynede med alt Nodtorftigt til Underhold, og at
de bleve ordentlig opdragne i deres salige Forældres Religion. Ja,
hans Kjærlighed fandt« sig heller ikke herved tilfredsstillet, men han
forskaffede sin Vens Døttre i den voxne Alder deres Udkomme hos
gudfrygtige, fornemme Folk, hvor der tillige fortræffelig blev sørget
for deres videre Uddannelse og deres Livsunderholdning, saa at der
for disse Børn efter en Mand i smaa Kaar, som i Tro og Tillid
til Gud havde deelt enhver Bid Brød med de Fattige, og Jntet ef-
terladt til sine Egne, sidenefter blev draget omhyggeligere Omsorg,
end om deres Fader havde sammensparet for dem Dalere i Tusindviis.
Hvad Fabrieius’s Død angaaer, saa veed vi kun, at denne har
været blid og let. Den meget-prøvede Mand døde i Amsterdami
Aaret 1670, efterat han kun i nogle faa Dage havde holdt Sengen.
Hans sidste Ord vare et gladelig indsovende Barns Ord: »Derfor
raade Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligaandz« hvorefter han
strar lukkede sine Øine-og sov hen.
——«Wkgzo .—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
